KT-stjerner-5Kan ægte kærlighed kun være gensidig? Og findes kærligheden overhovedet, eller er den bare en illusion? Det er de væsentligste temaer i sæsonnens første store forestilling på Husets Teater.

Fire skønne skuespillere – med Marie Bach Hansen i spidsen – står på scenen. Sammen fortæller de om to ældre ægtepar, der har levet deres liv som bedste venner. Men intet er åbenbart som de har troet, for da livet nærmer sig sin afslutning vælter sandhederne ud af skabet.

‘Illusioner’ er ny dramatik i verdensklasse af den russiske dramatiker Ivan Vyrypaevs. Forestillingen er en god blanding af stærke monologer og små levende musikalske indslag. En højaktuel forestilling om kærlighed, løgne og illusioner, der går lige i hjertet.

Den simple scenografi rammer forestillingen smukt og enkelt ind. Et knaldrødt teatertæppe, masser af glødepærer og et stort spejl giver et element af, at det vi ser, i virkeligheden kun er en illusion. Der er som altid kræset for detaljen på Husets Teater.

‘Illusioner’ spiller på Husets teater frem til 17. oktober 2015.
Du kan bestille billet her.

Instruktør: Simon K. Boberg
Medvirkende: Marie Bach Hansen, Stina Mølgaard, Morten Brovn og Jon Lange.

Foto: Henrik Ohsten Rasmussen