Rå, rørende og intens danseforestilling i verdensklase.

Dansekompagniet Compagnie Niya løftede taget på Dansekapellet i stykket Gueules Noires. Venuet dannede den perfekte ramme for den poetiske og meget stærke fortælling om de franske minearbejdere. Og historien om – Gueules Noires-, som betyder sorte mund, der hentyder til de mange franskmænd og immigranter, der engang arbejdede i de franske miner under hårde betingelser, og som altid var kulsorte i ansigtet. Heriblandt koreografen Rachid Hedlis far. Forestillingen er en hyldest til sammenhold, solidaritet og kampen for bedre arbejdsforhold, og den består af 11 scener.

Dansekapellet ligger tæt op af Bispebjergs kirkegård, og har den helt rette stemning, når dansekompagniet Compagnie Niya tager publikum et dybt dyk ned i dybet til minearbejderne.  Det er fuldstændigt mørkt i rummet, da de fire franske dansestjerner træder frem på scenen i en lysekegle, og ved hjælp af ét musisk beat danser de den utrolig bevægende scene – De der døde i minen – efterkrigstiden.

Historien om minearbejderne fortælles igennem hele denne utrolige intense danseforestilling, som er sublimt koreograferet.  Man mærker de trange underjordiske grotter, som minearbejderne arbejder i ,
når de 4 toptrænede mandlige danser fra Frankrig trækker og snor sig henover gulvet, imens de stamper i ”jorden” i scenen – minegangene og arbejdet i bunden af minen. Og når de 4 utrolig veltrænede danser lyser scenen op med pandelygter på hovedet, som var de rigtige minearbejdere, er man rørt til tårer.

Scenografien er enkel og rå, og med meget få virkemidler bliver historien fortalt. En jakke danner en helt scene, da de 4 fire dansere danser sig ind og ud af samme jakke, en helt fænomenal smuk scene. En anden eminent kombination af stoiske dansebevægelser og en harmonikaspiller på scenen danner rammen om en af de mest rørende scener.

Danserne har et samspil og samdans uden lige. Musikken er energisk fra et tungt beat, hvor danserne perfekt danser til beatet, til hip hip musik, hvor de udfører de mest utrolige bevægelser i takt hen over gulvet enten liggende eller stående, eller når de i parkour danser henover to bænke, mens de langsomt og elegant slynger ben og arme henover og ind i hinanden.

En utrolig intens og berigende danseforestilling, der virkelig får fortalt en historie. Dansekompagniet Compagnie Niya bevægelser er yderst talentfulde og yndefulde i deres dansefortælling, og de er i superform, hvilket ses da de fire topdansere flere gange tager blusen af og fremstår markeret og fulde af muskler, som havde de arbejdet hele livet med hårdt fysisk arbejde.

Dansere: Rachid Hedli, Jeremy Orville, Valentin Loval, Abderrahim Ouabou og Romuald Houziaux

Koreografi: Rachid Hedli

Komponist: Romuald Maniez

Lysdesign: Matthieu Maniez

Lyddesigner: Sebastian Pouilly

Premiere 24.maj. 2019