Der er mange nørdagtige og morsomme ting, mennesket kan foretage sig. Nørder har det med at finde sammen i fællesskaber. Det gør ca. 2.000 mennesker hver sommer på folkedanse festivallen Gentinnes i Auvergne i Frankrig. Her danser man hele 7 dage og 8 nætter. Man mødes på tværs af køn, alder og erfaring med dans. Der danses mazurka, pizzicato, schottish, vals, zorbadans og mange flere dansearter. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

De fleste deltagere bor i telte på festivallen. På teltpladsen er der strikte regler om ikke at være for højlydte. Når folk endelig forlader dansegulvet, er det for at få et tiltrængt hvil, der ikke skal forstyrres af snak og høj musik.

Der er danse fra mange lande – Flandern, England, Frankrig for bare at nævne nogle enkelte. Dagen igennem er der danseworkshops nonstop. Om aftenen er der op til 15 forskellige baller, og som om det ikke er nok, holder nogle lidt hemmelige jams om natten. Indimellem tager deltagerne sig tid til lidt søvn. Musikken spilles uden ophold af entusiastiske folkemusikere.

Det er et blandet segment, der er repræsenteret, og mangfoldigheden er stor. Vi er dog ikke i et dansemiljø, hvor der trækkes i lange rober og smoking. Det er mere dreadlocks og hippietørklæder, og mere formel påklædning ville slet ikke passe ind, og her ville tolerancen uden tvivl komme på en prøve, hvis nogen vovede sig ud i det.

Der tales meget og funderes meget om relationer i dansen. Hvordan føler deltagerne sig, hvem danser de med, og hvem danser de ikke med, og hvem vil ikke danse med dem? Emnerne er nærmest uudtømmelige. Det bliver meget langstrakt og navlepillende at være vidne til, især fordi frustrationerne i dette påståede danseparadis står i kø. Unge piger er irriterede over ældre mænds tilnærmelser i dansen, mens de midaldrende kvinder egentlig gerne ville udsættes for lidt action på den front.

Nogle har været med i mange år, andre er novicer. Tankevækkende er det, at en ung fyr anfører, at det først bliver sjovt efter, man har været med i 4 år. Det er længe at holde ud, må man sige!!

Sjovt er det og dansevidenskabeligt interessant, når der vises gamle klip af forskellige danse, og der derefter skiftes til den samme dans på dansegulvet og se på genkendeligheder og forskelligheder.

Det er et interessant dansevidenskabeligt feltarbejde Laetitia Carton har gennem ført, og det er lærerigt at få kendskab til en festival af denne kaliber, men 139 minutter i biografen er længe at høre og se på, og så er det lavpraktisk lidt svært at følge med i den franske tale med engelske undertekster.

Laetitia Carton har en behagelig fortællerstemme, og man aner mere end noget, at dette har været et overordentlig personligt projekt for hende. Imponerende at hun er kommet i mål.

Cinemateket viser kun filmen fra den 8. til den 13. november, og søndag den 11. november fra kl. 15.15 til 17.15 kan man helt gratis danse dansk folkedans til livemusik og få dansefif fra rutinerede folkedansere. Filmen spiller denne dag kl. 13.45.

 

 

Le grand bal premiere den 8. november 2018

Instruktør: Laetitia Carton.

Frankrig, 2018

Længde: 1 time og 39 minutter

Fransk med engelske undertekster

Distributør: Pyramide Films