Nederlands Dans Theaters koreografpar spanske Sol León og engelske Paul Lightfoot, der har 30 års jubilæum som kunstnerduo, har skabt aftenens første og sidste værk. Shut Eye fra 2016 startede aftenen med månen højt oplyst på bagvæggen i et gråt rum med en halvt åben dør med en herre med bar overkrop. Det skulle vise sig at være Sebastian Haynes, der indtil 2017 dansede i København, og der var da også tydelig gensynsglæde at spore hos det københavnske publikum, og han var også sublim. Haynes dannede i indledningen par med taiwanske Meng-Ke Wu. Begge var iført sort, og hvad der foregik mellem dem, var ikke til at blive klog på. De var sammen, men så alligevel ikke. Der blev lavet groteske grimasser i udførelsen af en ultramoderne koreografi med langsomme løft af damen for de klassisk skolede dansere. Værkets andet par franske Chloé Albaret og hollandske Marne van Opstal i gråt mønstret hverdagstøj. Der var mere inderlighed mellem dem, men stadig er det ikke oplagt, hvad der var på spil, men det er vist heller ikke meningen. Damerne forsvinder i værkets midterstykke for at blive afløst af 6 herrer, men dukker op i slutningen. Musikken af Olafur Arnalds og Bryce Dessner er enkel, og musik, dans og lyssætning går op i en skøn enhed.

Solo Echo fra 2012 af canadiske Crystal Pite til musik af Johannes Brahms og inspireret af Lines og Winter af Mark Strand viser et snedækket og oplyst bagtæppe. Der er melankolske stemninger for otte dansere – herrer og damer ens og anonymt klædt i sort. Det er smukt og tyst som digtet.

Tell yourself

as it gets cold and gray falls from the air

that you will go on

walking, hearing

the same tune no matter where

you find yourself—

inside the dome of dark

or under the cracking white

of the moon’s gaze in a valley of snow.

Tonight as it gets cold

tell yourself

what you know which is nothing

but the tune your bones play

as you keep going. And you will be able

for once to lie down under the small fire

of winter stars.

And if it happens that you cannot

go on or turn back

and you find yourself

where you will be at the end,

tell yourself

in that final flowing of cold through your limbs

that you love what you are.

Aftenens finale Singuliére Odyssée fra 2017 foregår på en banegård, hvor høje rødhårede Marne van Opstal, der giver mindelser til David Bowie, er outsideren, der ser andres liv passere. Han har lidt gang i det med damerne, men de slipper lidt ud gennem fingrene på ham som de konfettiblade, der drysser fra loftet. Andre passagerer løber forlæns og baglæns, og det hele repeterer sig i en uendelighed, indtil de passerende endelig finder udgangen, og banegården er næsten tom. Der er relationer, der lykkes og dem der ikke lykkes til forvredne bevægelser og forkrøblede ansigtsudtryk. Max Richters musik er komponeret til værket og giver en stemning af melankoli og ensomhed. Værket er moderne med både ballet, contemporary dance og kig til hiphoppen.

Bare man kunne give 6 stjerner med pil opad. Nederlands Dans Theaters dansere har alle en sublim teknik. De er homogene som gruppe samtidig med, at de absolut er individualister og meget forskellige. Der er en helt unik musikalitet i værkerne og hos danserne, og for en gangs skyld gør det ikke noget, at musikken er båndet.

Det er et scoop for Nikolaj Hübbe at få Nederlands Dans Theater til København, og glædeligt var det at se mange af ballettens dansere blandt publikum. At der ikke som der burde have været, var udsolgt, må lykkes næste gang.

Shut Eye

Koreografi og scenografi: Sol León og Paul Lightfoot

Musik: Olafur Arnalds og Bryce Dessner med Kronos Quartet

Kostumer: Joke Visser og Hermien Hollander

Lysdesign: Tom Bevoort

Videokoncept: Sol León

Videodesign Rahi Reavani og Sol León

Medvirkende: Meng-Ke Wu, Chloé Albaret, Sebastian Haynes, Marne van Opstal, Roger Van der Poel, Prince Credell, Chuck Jones og Jianhui Wang

Solo Echo

Koreografi: Crystal Pite

Musik: Johannes Brahms

Scenografi: Jay Gower Taylor

Kostumer Crystal Pite og Joke Visser

Lysdesign: Tom Visser

Medvirkende: Chloé Albaret, Luca Tessarini, Lydia Bustinduy, Jon Bond, Aram Hasler, Césat Faria Fernandes, Roger Van der Poel

Singuliére Odyssée

Koreografi og scenografi: Sol León og Paul Lightfoot

Musik: Max Richter

Kostumer: Joke Visser og Hermien Hollander

Lysdesign: Tom Bevoort

Medvirkende:Marne van Opstal, Roger Van der Poel, Meng-Ke Wu, Yukino Takura, Sebastian Haynes, Césat Faria Fernandes, Chloé Albaret, Chuck Jones, Aram Hasler, Madoka Kariya.

Spilleperiode: 7. til 9. september 2019