Rørende, bevægende og flot!

Med følelserne uden på tøjet, våde øjenkroge, tankevækkende fortællinger og chokerende billeder, sådan forlader du biografsalen efter at have set Arlette Andersens beretning om hendes tid i Auswizch, de to dødsmarcher hun overlevede og den megen skræk og gru, hun var udsat for. Alt sammen imens hendes familie sad tilbage i Sydfrankrig uden at have nogen som helst ide om, hvorvidt de ville få deres lille Nani hjem igen.

Journalist og fotograf Thomas Kvist Christiansen satte sig for at fortælle en historie, men ikke en hvilken som helst. I mere end 20 år holdt Arlette Andersen flere hundrede foredrag på blandt andet gymnasier rundt omkring i landet, hvor hun berettede om, hvordan hendes tid som en del af holocaust var. I mange år havde hun ellers fortiet disse grusomme fortællinger, men påstande om at holocaust aldrig havde eksisteret og blot var det pure opspind provokerede alligevel den franskfødte gymnasielærer tilstrækkeligt til, at hun tog udfordringen op, og ville sikre sig, at især unge mennesker rent faktisk kom til at kende til vores verdens dunkle fortid.

Arbejdet har stået på i omkring 4 år, efterhånden så længe, at selv hovedpersonen Arlette, begyndte at rykke efter en premieredato, men man må sige, at det var ventetiden værd. Ved hjælp af blandt andet tegninger, der tager over, når billedmaterialet ikke rækker, fantastisk komponeret musik og nogle utrolig skarpe billeder føres du gennem Arlettes rejse, endda på en så bevægende måde, at du flere gange mærker noget presse ved øjnene og til sidst må give op og lade tårerne få frit løb.

Det er dokumentar og fortælleteknik, når det er bedst. Alle de filmiske virkemidler lige fra kamerastilling til musik komplimenterer hinanden i en sådan grad, at du lader dig rive med. Billederne fra koncentrationslejrene virker, hvis det overhovedet er muligt, endnu mere voldsommere, når de blæses op på et stort biograflærred, og pludselig forstår du på en helt ny måde hvilke rædsler og forfærdelige ting Arlettes har været vidne til.

Arlettes mange foredrag samles på en gang og bliver endnu mere levende. Den lille, spinkle, franske dame, som man kun kan elske for hendes væsen og gåpåmod bliver både centrum og rammen for en af de historier, som hverken vi eller eftertiden må glemme. Arlette forsøger at videregive os det ansvar, det er, at viderebringe hendes og mange andres historier fra Hitlers Helved, og med denne dokumentar synes det pludseligt endnu mere håndgribeligt for os andre at bære dette ansvar.

Instruktør: Thomas Kvist Christiansen
Klipper: Peter Kvist Christiansen
Komponist: Knud Møller
Foto: Thomas Kvist Christiansen og Kasper Fuglsang

DEL

INGEN KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR