Mads Brügger har skrevet og instrueret ikke mindre end et dokumentarisk mesterværk – ”Cold Case Hammerskjöld”. Dokumentarfilmen omhandlende den kontroversielle flyulykke i 1961, hvor FNs general-sekretær den svenske Dag Hammarskjöld styrtede ned med et fly i Nordrhodesia (i dag Gambia) og døde.

Flyulykken har siden 1961 været omgærdet af mystik og ikke mindst konspirationsteorier. Og efter 6 års research, hvor Mads Brügger har arbejdet samme med den svenske efterforsker Göran Björkdahl, beslutter makkerparret Mads og Göran at rejse til Afrika for at undersøge de mange teorier og rygter – og om muligt finde frem til sandheden om, hvad der egentlig skete for ca. 50 år siden, da Dag Hammarskjöld døde.

”Cold Case Hammerskjöld” lægger umiddelbart ud som en humoristisk intellektuel researchfilm. Især dynamikken mellem Mads og den svenske efterforsker Göran får publikum til at slå en latter op flere gange. Men stemningen skifter, da det går op for Mads og Göran og ikke mindst publikum, at der er meget mere til historien om Dag Hammerskjölds død, end man i fantasien kan forestille sig.

”Det er en meget kompliceret historie – måske for kompliceret”, fortæller Mads Brügger til den afrikanske sekretær. Og her er manuskriptet eminent. Filmen foregår hovedsageligt på et hotel, hvor Mads iklædt hvidt tøj, dikterer til to forskellige afrikanske sekretærer. De afrikanske sekretærer stiller nemlig alle de spørgsmål, man som publikum sidder med. Og det giver en ekstra interaktiv dimension til dokumentaren.

Dokumentaren krydres også med autentiske filmklip, gamle kassettebåndsoptagelser og sort/hvid illustrationer bl.a. hentet frem fra arkiver i Oxford og Belgien, skabt til at understøtte dokumentarens troværdighed, som afsløringerne kommer frem.

Jo flere makkerparret interviewer, jo flere skræmmende, overrumplende, forbløffende og chokerende historier, er det interviewpersonerne fortæller.  Der kommer afsløringer frem om apartheid tiden, konspiratoriske links til internationale efterretningstjenester, magtkampe på internationalt plan, mystiske dødsfald, og folk der er forsvundet,

Og der dannes et mønster, hvor kernen af mønsteret omhandler organisationen SAIMR – South African Maritime Research Center og dets leder Keith Maxwell, som viser sig til at minde om en nyere version af den tyske nazilæge Josef Mengele, bedre kendt som dødsenglen fra Auschwitz.

”Det her kan enten være verdens største mordmysterium eller verdens mest idiotiske konspirationsteori”, siger Mads Brügger selv, og spørgsmålet er, kan de stole på Alexander Jones whistlebloweren fra SAIMR eller ?.

Siden fremvisningen for nyligt på Sundance Festivallen 2019 har ”Cold Case – Hammerskjöld” skabt international opmærksomhed.

Medvirkende: Mads Brügger & Göran Björkdahl med flere.
Instruktør & Manuskript: Mads Brügger
Producere og Co-producer: Peter Engel, Bjarne Mørner Tveit, Andreas Rocksén og Bram Crols
Premiere 7.februar 2019