”Good Boys” – En teenage-katastrofe- komedie – fantastisk underholdende – Masser af renskuret naivitet og ikke mindst en indsigt i børns venskab, hormoner der raser, og forældre der ikke forstår dem. ”Good Boys” leverer varen. Humor der aldrig bliver plat – Årets barne/ungdomskomedie – Rørende, sjov og ikke mindst med masser af barnlig naivitet, der vækker enhvers indre barne- og teenagesind samt latter.  

”Good Boys” er filmen om venskab, om at gå fra dreng til teenager, og om tre uskyldige drenge Max ( Jacob Tremblay) har det helt store pigecruch i sin klassekammerat. Og da klassens cool dreng vælger at invitere Max til kyssefest, går han helt kold, for han har aldrig kysset før. Max, Thor og Lucas de tre bedste venner beslutter sig for at låne Max farmands drone for at udspionere nabopigerne, for de kysser vel. Det hele ender i lidt af en fiasko, fars drone, som Max har fået store formaninger om ikke at låne, går i stykker under optagelserne. Drengene beslutter sig for at hente dronen, og der beslutter Thor sig for at stjæle en af pigernes håndtaske for at have et afpresningsmiddel, da pigerne ikke vil udlevere dronen. Nu begynder hele filmen, med masser af sjov, spænding og ikke mindst følger man en helt eventyrlig dag for de tre drenge Max, Thor og Lucas. De vil blive testet, kysset, gå på jagt i forældrenes våbensamling, som vist nok ikke er våben alligevel. De kommer til at skulle forhandle med narkosælgere, og ikke mindst kommer deres venskab på den store test, kan de holde sammen trods alt?

Max ( Jacob Tremblay), Thor ( Brady Noon) og Lucas (Keith L. Williams) er tre drenge, der er lige på vej til at blive teenager, også i virkeligheden. Jacob Tremblay er en dybt bedårende dreng, en blanding mellem en ung Ryan Gosling og Brad Pitt. Der er ingen tvivl om at man kommer til at se mere til Jacob Tremblay, der allerede har vundet flere filmpriser trods sin unge alder (født 2006). Brady Noon (født 2006) er også en upcoming star, der allerede nu viser starquality. Hvis det er Brady, som selv synger i filmen, hvilket meget tyder på. Kommer man helt sikkert til at høre og ikke mindst se mere til Brady, hvis sangstemme er en sprød blanding af Michael Buble og Justin Timberlake. Med Brady Noon har produktionen bag ”Good Boys” virkelig spottet et lille sangvidunder.

Lucas(Keith L. Williams) (født 2007) er den ældeste af drengene. I filmen ”Good Boys” er han den fornuftige, der altid har overblik og som har en talegave uden lige. Keith L. Williams har trods sin unge alder allerede sin helt egen unikke skuespillerteknik, der brager igennem på skærmen, og der er ingen tvivl om at skærmen elsker den lille voksne dreng af sin alder, når han perfekt leverer den ene punchline efter den anden.

Hvis man kan lide Seth Rogens humor, han er med-producer på filmen. Vil man elske ”Good Boys” for den er hjertens sjov og afsindig underholdende. ”Good Boys” er en film, man skal se hurtigst muligt. Den kan ses af både børn og voksene.

Minutter: 89 minutter

Medvirkende: Jacob Tremblay, Brady Noon, Keith. L. Williams med flere

Instruktion: Gene Stupnitsky

Manuskript: Gene Stupnitsky og Lee Eisenberg

Producere: Lee Eisenberg, Seth Rogen med flere

Executive Producere: Josh Fagen med flere

Musik: Lyle Workman