Kvinden fra Brest

Kvinden fra Brest

37
0
SHARE

‘Kvinden fra Brest’ er historien om den største sundhedsskandale i Frankrigs historie. Vi følger i filmen lungespecialisten Iréne Frachons (Sidse Babett Knudsen) indædte og utrættelige kamp – både mod det offentlige bureaukrati og mod producenten bag en slankepille, der forårsagede alvorlige bivirkninger hos brugerne af præparatet ’Mediator’ (herunder både hjertestop og lungeproblemer).

Filmen er baseret på en sand historie og tager udgangspunkt i romanen ’Mediator 150 mg’, der er skrevet af virkelighedens Iréne Frachon.

’Kvinden fra Brest’ er en intens og bevægende historie om kampen mod retfærdighed og respekten for menneskers liv sat over for profit. Sidse Babett Knudsen er fantastisk ægte og nærværende som Iréne Frachon og forstår virkelig at give filmen (og kampen) nerve med ’ægte’ sydlandsk temperament.

Sidse Babett Knudsen formår, på trods af (eller måske i kraft af), at hun ikke er fransk, at fremstille Iréne Franchon som en naturkraft, et spændende menneske, et måske til tider sindssygt menneske, som bare ikke vil give op – hendes drive og empati næres af ofrenes magtesløshed og skæbne.

’Kvinden fra Brest har premiere har premiere torsdag den 3. august 2017.

Instruktør: Emmanuelle Bercot
Medvirkende: Sidse Babett Knudsen, Benoît Magimel, Charlotte Laemmel og Isabelle de Hertogh

 

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY