Silence’ er lang og smuk – og en smule kedelig.

Martin Scorseses stort opslået film ‘Silence’ er endnu et mesterværk, som indeholder gode skuespilpræstationer, smuk scenografi og en fantastisk historie, hvis du altså kan holde dig vågen.

‘Silence’ er lavet over en japansk novelle af samme navn skrevet af Shūsaku Endō. Her udlægger han sine oplevelser af den religiøse diskrimination, som var på sit højeste i Japan i 1600-tallet.
Den japanske inkvisition blev ført med hård hånd, og straffen for praktisere kristendom var tortur med døden til følge. Det er det Japan, som de to unge præster Rodrigues, spillet af Andrew Garfield og Garupe, spillet af Adam Driver, rejser til.
De er på en håbløs mission for at finde deres mentor fader Ferreira, Liam Neeson, som ifølge rygter har afsagt kristendommen. Hans sjæl skal frelses, og undervejs skal Guds ord selvfølgelig også spredes.

Rejsen gennem Japan er fyldt med prøvelser og svære valg. Og det er især de svære valg, der gør filmen interessant i mine øjne. For hvor langt kan man gå i forhold til loyalitet overfor ens religion, når man kan se de dødelige konsekvenser, den har.
Filmen er virkelig flot, storslået og følelsesladet, med mange gode skuespillerpræstationer. Andrew Garfield leverer en hæderlig indsats, men man kan ikke lade være med at tænke, at han måske er lidt for smuk og fløde til at fylde rollen som dedikeret, katolsk præst. Her passer Adam Drivers lidt grove og kantet udseende en del bedre ind, og jeg fandt hans karakter en del mere troværdig.

‘Silence’ er logisk nok en virkelig stille film, og det er tydeligt at mærke, at selve stilheden skulle være en markant del af filmen. Det går desværre også hen og bliver lidt af en prøvelse i længden, når filmen næsten er tre timer lang.

Men de lange og lidt kedelige scener bliver nøje forstyrret af flere, ekstremt intense scener, der med samme får dig op af biografsædet. Her skinner Scorseses talent virkelig igennem, og det er en herligt at se, hvor meget han kan få ud af så få virkemidler.
Det var en fornøjelse at se Silence. Ikke nok med at det var en god film, jeg lærte en masse nyt, og det fik samtidig sat en masse tanker igang. Og selvom jeg til tider kæmpede hårde kampe med mine øjenlåg, var det i sidste ende det hele værd.
Silence har premiere i Danmark den 28 januar 2017.

Filmen har premiere den 26. januar 2016.

Instruktør: Martin Scorsese

Medvirkende: Andrew Garfield, Adam Driver, Liam Neeson.