KT-stjerner-5
‘The Visit – An Alien Encounter’ er en flot visuel film, der uden at nørde alt for meget, får stillet både praktiske og filosofiske spørgsmål til det første møde mellem mennesker og liv fra det ydre rum.

Hvad vil vi spørge rumvæsenerne om? Hvordan vil vi fortælle om os selv? Hvordan forklarer vi krig og andre skyggesider ved vores form for liv? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet i denne fascinerende dokumentarfilm. ‘The Visit – An Alien Encounter’ er på en gang både lærerig og skræmmende, for hvordan vil mennesket reagerer, den dag der kommer gæster udefra?

Instruktør Michael Madsen har fået eksklusiv adgang til udtalelser fra chefen fra FN’s rumkomite, hvilket er med til at give et realistisk perspektiv på – Hvad nu hvis? Det er ligeledes tankevækkende da eksperterne og de politiske rådgivere får det enkelte spørgsmål: Hvad er et menneske? – Et simpelt spørgsmål – MEN som i virkeligheden kan være svært at svare på.

‘The Visit – An Alien Encounter’ er uhyre spændende, og det er lærerigt at se jorden og os mennesker udefra – helt ude fra. Filmen har premiere den 2. september 2015

Instruktør: Michael Madsen

Medvirkende: Jacques Arnould, Paul Beaver, Dr. Sheryl Bishop, Admiral of the Fleet the Lord Boyce, Dr. Ernst Fasan, Niklas Hedman, Christopher McKay, Mazlan Othman, John Rummel, Vickie Sheriff, Janos Tisovszky, Doug Vakoch og Chris Welch.