Rørende og romantisk animationsfilm med masser af hjerte…

Den elskede cowboyfigur Woody (Dansk stemme Preben Kristensen) er tilbage i Disney·Pixars ”Toy Story 4”. Woody er blevet et modent og erfarent stykke legetøj, der nostalgisk tænker tilbage på det første barn Anders og tiden hvor Woody var yndlingslegetøjet. Tidens gang er gået siden ”Toy Story 3” og Woody er nu blevet en blandt mange af pigen Bolettes legetøj, og til tider overser Bolette Woody, hvilket er lettere smertefuldt for ham, når han bliver gemt borte i skabet.

Men Woody gør alt for sit barn, og da Bolette skal begynde i børnehaveklassen, gemmer han sig i skoletasken for at støtte hende. Første dag i børnehaven skaber Bolette selv den simple figur Gafli lavet ud af materiale fra skraldespanden. Bolette tager lille Gafli med hjem som det nye yndlingslejetøj. Gafli er selv som et barn, og kan ikke finde sin rolle som værende enten skrald eller legetøj. Der træder Woody i karakter og gør alt for at hjælpe Gafli i sin nye rolle som et værdsat stykke legetøj. Gaflis rolle i ”Toy Story 4” er at gøre Bonnie glad, men samtidig er Gafli også med til at belyse, hvad Woody går igennem.

Hele familien og alt legetøjet inklusiv Gafli og Woody tager på familietur, og der kommer de alle ud for en masse sjove, spændende og lidt uhyggelige oplevelser. Bl.a. mødet med dukken Gabby Gabby, der står på en hylde i en antikvitetsbutik, mens hun så inderligt ønsker at blive elsket af et barn.

Og ikke mindst møder Woody Bodil (Dansk Stemme Ann Hjort) igen. Porcelænsdukken der tidligere var en del af en babylampe, der blev givet bort, er nu en stærk, frigjort og livselskende porcelænsdukke, der viser Woody en verden, han slet ikke kender til. En verden meget størrere end Woody kunne forestille sig. Bodil er nærmest en modsætning til Woody, men der opstår en spirende forelskelse mellem Woody og Bodil. Og spørgsmålet er, kan to så forskellige karaktere finde sammen?

Gensynet mellem Woody og Bodil (Dansk Stemme Ann Hjort) bliver en central del af historien. ”Toy Story 4” er nemlig først og fremmest en meget romantisk animationsfilm, Forandring og tilpasning til forandring er også en af de store teamer i ” Toy Story 4”. Hvor Bodil næsten er redyrket forandring, forsøger Woody at få alt til at være, som det plejer. Og bevidst er deres relation en smuk besked, da hun repræsenterer den, som gør alt, hvad Woody ikke kan gøre pga. hans egne satte begrænsninger.

Holdet bag “ Toy Story 4” som blev opgraderet fra 24 til langt over 100 personer har brugt timer på at studere skuespilleres skuespil, mimik og ikke mindst historiefortællings- teknikker, og det træder tydeligt igennem i “ Toy Story 4”. Der er en utrolig detaljerigdom helt ned til mindste detalje. ”Toy Story 4” er en fantastisk animationsfilm, og ikke mindst er der bygget videre på figurerne i filmen på en meget autentisk måde, og historien omhandler også de store temaer som en ny begyndelse, loyalitet, tilpasning, kærlighed, nye børn og nyt legetøj.  

Den først ”Toy Story” film udkom i 1995, og siden da har Woody og vennerne henrykt børn og alle barnlige sjæle. Med ”Toy Story 4” har Disney·Pixars uden tvivl skabt endnu en publikumssucces, der ikke kun rammer børnenes hjerter, men også de voksne forældre, som selv var børn dengang i 1995. Hensigten med ”Toy Story” har altid været at skabe figurkarakterer, som publikum kunne forholde sig til på et følelsesmæssigt plan. Og med Toy Story 4 opnåes denne stemning så absolut.

Kulturtid.dk er dybt fascineret over “Toy Story 4” og giver 5 store strålende stjerner.

Disney·Pixars “Toy Story 4” kommer i biografen  29. August 2019.

Danske stemmer i filmen er Preben Kristensen, Ann Hjort, Thomas Eje, Jesper Asholt med flere.

Instruktør: Josh Cooley

Dubbinginstruktør: Lars Thiesgaard

Produceret af Jonas Rivera og  Mark Nielsen

Director: Josh Cooley

Director of photography: Patrick Lin

Supervising Animator: Scott Clark og Rob Russ

Story supervisor: Valerie LaPointe

Musik: Randy Newman