Train to Busan

Train to Busan

16
0
SHARE

Ægte Zombier kommer fra Sydkorea.

Forestil dig The Walking Dead-zombies på speed, som farer gennem et højhastighedstog kun på udkig efter menneskekød de kan mæske sig ud. Et bid – og du er en af dem!

Denne smitte er udbrudt i Sydkorea og dette går langsomt op for passagerne i et tog mod Busan, da en ung kvinde kaster sig ind af døren og viser tegn på ekstrem fysisk ubehag. I toget finder vi folk fra alle lag af det sydkoreanske samfund, og historien fokuserer især på den unge far og arbejdsjunkie Seok Woo og hans lille datter Soo-an. Men det bliver snart en fællessag at arbejde sammen og komme levende igennem både togkorridorer og gader. Denne film vil bestemt lære os en ting eller to omkring at hjælpe din næste, medmenneskelighed og manglen på det samme. Ting som er afgørende for menneskets eksistens.

En eksistentiel zombiefilm.
Der er ligeså mange zombiefilm som der er millioner af fans til hver og en af dem:
Resident Evil, Shaun of the Dead, Night of the Living Dead, Dawn of The Dead, Re-Animator, Dead Alive, 28 Days Later, Zombieland, Pet Sematary og Night of the Creeps for bare at nævne et par stykker. Men denne film er nok den bedste zombiefilm nogensinde eller i nyere tid.

Instruktøren er Yeon Sang-ho, og han har taget den sydkoreanske befolkning med storm! Train to Busan slog alle rekorder da over en million mennesker så filmen på en enkelt dag, hvilket gav den æren af at have den bedste åbningsweekend i koreansk biografhistorie. Og denne instruktør forstår at spille på det menneskelige følelsesregister. Med et smukt score, en indlevende cinematografi  og et hold af hæsblæsende skuespillere har han skabt denne zombieperle og den kræver mere fra sit publikum end bare skrig. For zombiefilm har den hage at dødstallet er nødt til at stige for at holde filmen ved lige og mere end nogensinde får vi præsenteret det ubehagelige spørgsmål: Ville du kunne dræbe en ven eller et familiemedlem selv hvis de nu var i skikkelse af en kødæder?

Især et menneskes død i filmen må være et af de mest rørende dødscener i filmhistorien. Ikke siden Titanic har et par knugende hænder frembragt tårer så meget som tilfældet var i denne film. Skuespilleren Ma Dong-seok som macho-farmanden skal også fremhæves – en mand som gør alt for at redde hans kære men også hans medmennesker.

Og rettelig kan man deraf videre spørge sig selv: Hvornår har en zombiefilm sidst givet dig tåre i øjnene?

Hvis dette er noget du har lyst til at finde ud af om denne film vil give dig eller vil du bare give dig selv oplevelsen af at se den bedste zombiefilm i mange år, så skal du vælge ‘Train to Busan’. Hop med på (tog)vognen (pun intended) men husk at tjekke under dit biografsæde inden lyset i salen slukkes…

Train to Busan har premiere i Danmark den 12. januar 2017.

Instruktør: Sang-ho Yeon
Medvirkende: Yoo Gong, Soo-an Kim, Yo-mi Jung.

NO COMMENTS

LEAVE A REPLY