Det er ikke underligt, at ”Mød mig på Cassiopeia” fra 1951 med skønne Bodil Kjer, Poul Reichardt, Hans Kurt og Lilly Broberg på rollelisten stadig er en meget elsket historie og film blandt det danske publikum. Historien er sød og lige så dejlig tilgængelig som gamle, danske filmklassikere skal være det. Derfor er det også til manges store glæde, at Folketeatret i øjeblikket spiller netop denne forestilling med blandt andre skønne Amalie Dollerup, Carsten Svendsen, Christopher Læssø og Lone Hertz på scenen.
Med sans for den tid, historien nu engang foregår i, er den nye version af klassikeren krydret med små nutidige og kække referencer, der på ingen måde gør Vase og Fuglsangs udgave dårligere men tværtimod mere tiltalende for det moderne publikum. Om end forestillingen måske i højere grad taler til det publikum, der kan synge med på sangene og allerede kender historiens gang, er der også potentiale for, at måske især den yngre generation kan få et indblik i en del af den danske filmskat og måske især øjeblikke som Zeus’ mere eller mindre heldige nedstigning til Jorden vil vække begejstring. Samtidig krydres historien med andre samtidige sange såsom ”Glemmer du” og ”Hot Hot”, der passer skønt ind i sammenhængen, og med Jens Krøyer som kapelmester placeret på scenen som en aktiv del af forestillingen er den musikalske side sikret.
Generelt er Asger Reher skøn i rollen som den noget bestemte Zeus, far til Polyhymnia, der først og fremmest ønsker, at holde sin datter på dydens smalle sti. Med skønne referencer til det græske og en noget anderledes version af ”Grease Lightning”, som til lejligheden er blevet til ”Zeus Lightning” er rollen, der oprindeligt blev spillet af Johannes Meyer blevet tilsat lidt ekstra.
Amalie Dollerup er en skøn udgave af Polyhymnia og især ”Musens Sang” og “Den allersidste dans” leverer hun, så det udløser et kæmpe bifald, der næsten får forestillingen til at stå stille. Generelt er hun sød og naiv i rollen som gudinden og musen for musik og sang, der trods sine kun 2500 år allermest ønsker sig at blive kvinde og finde ud af, hvordan hun virker på en mand. I samspil med Carsten Svendsen i rollen som den desperate komponist John Berger brillerer de begge. Svendsen folder sig for alvor ud, så selv Hans Kurt ville have fået kamp til stregen. I samarbejde med Troels Malling, der spiller den koleriske teaterdirektør, leverer han ”Svinger jeg min stok og løfter min hat”, som ville vække begejstring hos filmens oprindelige komponist Kai Normann Andersen.
Christopher Læssø i rollen som Harry Smith er rent musikalsk det lidt svagere led, men hvad han ikke har i sangstemme har han i charme og selvtillid på scenen – man forstår udmærket, at han kan feje benene væk under selv en gudinde.
Også Trine Gadeberg folder sig for alvor ud og viser i høj grad sit talent som både skuespiller og ikke mindst sanger i rollen som Irene Berger, den noget divaagtige sangerinde, der er gift med komponisten John Berger. En anden der fascinerer og imponerer er den altid skønne Lone Hertz, der med lethed og ynde og en hvis kækhed og charme leverer en lidt mere letlevende version af Ellen Gotschalks Tante Rosa. Hertz er flirtende og rap i replikken og generelt en fryd i forestillingen.
Aftenens umage par udgøres af Troels Malling (Teaterdirektør Hans Wolmer) og Kristian Holm Joensen (Regissør Mogensen). Deres samspil er sublimt og bliver en aktiv del af forestillingens sjove inputs. Skal man sætte en finger på en mindre heldig detalje, må det blive den lidt for moderne og poppede version af ”Gå ud og gå en tur”, som zorba-version fungerer den, men til maskebal bliver den en anelse for kæk. Dette til trods for at instruktør Kasper Wilton ellers slipper afsted med mange sjove indslag, som ellers kunne risikere at blive banale, men som leveres til perfektion og derfor bliver en god og underholdende del af forestillingens moderne islæt.
”Mød mig på Cassiopeia” er et eksempel på en historie, der stadig holder, og som med det rigtige hold bag sagtens kan genoplives og moderniseres med respekt for det oprindelige.
”Mød mig på Cassiopeia” spiller på Folketeateret fra 31. januar til 3. marts og drager herefter på turné rundt i landet.
Instruktør: Kasper Wilton
Bearbejdelse: Vase og Fuglsang og K. Wilton
Musik: Kai Normann Andersen
Kapelmester og instrumentering: Jens Krøyer
Scenografi: Marie Í Dali
Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz
Medvirkende: Amalie Dollerup, Chistopher Læssø, Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Kristian Holm Joensen m.fl.
