Har du set den legendariske film ”Ghost” med Demi Moore og Patrick Swayze og er helt vild med fortællingen, bliver du ikke snydt i denne musicalversion. Vi følger stadig det nyforelskede par, Molly og Sam, der på tragisk vis bliver splittet, da Sam myrdes på åben gade. Dog mestrer spøgelset Sam at få kontakt til fupspåkonen Oda Maye, der indtil da har levet af at lade som om, hun taler med ånder – lige indtil hun hører den irriterende og pågående Sams stemme. Sams mission er at få sagt ordentligt farvel til Molly – og få fortalt hende at Sams mord var planlagt. 

Historien er i sig selv en typisk romcom. Derfor forventer man også, at der er blevet arbejdet på karakterenes dybder, ligesom Demi Moore og Patrick Swayze formåede at vise i filmen ”Ghost”. Og det er desværre ikke tilfældet i denne Danmarkspremiere på ”Ghost the musical”. Det var en splittet fornøjelse, for sang og ensemblepræstationer var i top, men der manglede noget.

Men først til det positive! Spåkonen Oda Mae, spillet af Sara Gadborg. Hun reddede ”Ghost the musical” Det er lige før, at man næsten bare skal tage ind at se forestillingen for at opleve et kvindeligt komisk skuespil- og sangtalent, der er på niveau med Broadway-skuespillerne. Sara fortryllede salen med sine perfekt timede replikker, skøre mimik og gennemarbejdede gangart. Her var der tale om en god, gennemarbejdet karakter. Hun overshinede alle – og det viste den efterfølgende applaus også. Skønt castet af instruktører Tobias Larsson og medinstruktør Carsten Friis. Samspillet med Oda Maes søstre spillet af Christina Elisabeth Mørkøre og Astrid Højgaard Lundgreen var også lige i øjet. 

Det skal også lige nævnes, at Jesper Asholt, som mange børn kender fra Far til fire-filmene, stepper helt forrygende i rollen som Hospital Ghost.

Derudover spillede liveorkestret bestående af 9 musikere fantastisk godt. Godt klaret af kapelmester Mikkel Gomard. Desværre ærgerligt at musikken var lidt for høj, når der var replikføring – og meget høj i de sange hvor den kvindelige hovedrolle sang i det høje register. Der var et par hits til tider – såsom Mollys ”Du”, ”Venter på miraklerne” og ”Jeg er færdig her”. Men sangene er ikke nogen, du har på hjernen efterfølgende.   

Nu til det mindre sjove og mindre positive…

Der blev kørt alt for let henover de store klimakser i historien, hvor du som publikum slet ikke nåede at forstå, hvad der skete – og nåede at blive rørt eller oprørt. Skuespillerne jappede hen over deres replikker og følelser – timingen var der bare ikke. Sams mord og Mollys reaktion virkede alt for indøvet og langt fra ægte. Mollys efterfølgende sorgperiode sad slet ikke i kroppen – og selvom hun så trist ud, føltes det hele for spillet. Det var som om, at instruktørerne og Molly, spillet af Frederikke Vedel, kun lige havde kradset i overfladen på karakteren Molly. En rolle, der både er sød, smilende, men som også har en vis kant og styrke i filmversionen. I musicalen føltes det lidt som at se Anja fra Kærlighed ved første hik klædt som Molly. Lidt før sød og poleret. Det samme gjaldt Sam spillet af Mikkel Moltke Hvilsom. Dog var han fysisk god i sit samspil med Subway spøgelset, der var forrygende spillet af Mikkel Vadsholt. Hovedrollerne sang dog fantastisk og rent – lidt nasalt til tider – men det er en smagssag.  Dog er der langt fra gode stemmer til de stemmer, der går ind under huden og rører dig. Noget, vi havde forventet ville ske i Ghost, når der i denne handling var tale om sorg, død og ægte kærlighed. Dette blev desværre ikke forløst.

Især ærgerligt, når den ikoniske ler-scene, der emmer af intimitet og kærlighed falder helt til jorden, fordi der jappes henover scenen – og at vi på det tidspunkt slet ikke har nået at fornemme skuespillerne.

Instruktør: Tobias Larsson

Medinstruktør: Carsten Friis

Kapelmester: Mikkel Gomard

Scenograf: Rikke Juellund

Medkoreograf: Luke Redford

Medvirkende: Sara Gadborg, Frederikke Vedel, Mikkel Moltke Hvilsom, Jesper Asholt, Johannes Nymark, Joachim Knop, Christina Elisabeth Mørkøre, Astrid Højgaard Lundgreen

Premiere: 14. marts.