Både i den udvidede premiereintroduktion og i programmet bruger Det Kongelige Teaters operaafdeling megen energi på at retfærdiggøre, at der sættes en forestilling op, der ikke er en decideret opera, men det skal de ikke bruge tid på at punke sig selv med. For Sweeney Todd af Stephen Sondheim passer godt ind på Operaens store scene, om man så kalder forestillingen en opera, en sort operette eller en musical. Den sondring kan man læse om i programmet, hvis man vil vide mere.

Det er den grumme og blodige historie om en barber, Benjamin Parker, der har levet et almindeligt og lykkeligt liv med sin smukke kone og deres datter, men efter at have været deporteret til Australien i 15 år skifter navn til Sweeney Todd og forvandler sig til en blodig seriemorder. Mens han har været skaffet af vejen, er hans kone er blevet voldtaget af Londons dommer Turpin med den følge, at hun er blevet en hjemløs tosse (eller død?), og hans datter bliver holdt indespærret af dommeren, der ønsker at gifte sig med hende. Det er også historien om Mrs. Lovett, der har en biks, der handler med kødpier. Hun tager Sweeney ind, fordi hun har et godt øje til ham og i øvrigt altid er interesseret i at profitmaksimere uanset metode.

Det er på en gang en tragedie, for der er ikke mange, der overlever. Samtidig er det en sort komedie, for hævnen er så grotesk, at det er komisk, og makkerskabet mellem Todd og den forelskede, beregnende og pengeglade Mrs. Lovett bidrager hertil.

Stephen Sondheims dissonante musik er fyldt med ledemotiver, stemningsskift og lange passager til koret. Den er melodisk og let tilgængelig, men på ingen måde banal. Teksten er inspireret af en roman af Hugh Wheeler og et skuespil af Christopher Bond, og den er genial, absurd, sort og vildt komisk på en gang.

Palle Knudsen sang på premiereaftenen det store parti som Sweeney Todd. Han er grum og farlig i sin grænseløse hævntørst, der har gjort ham immun over for almindelig opførsel, men også rørende i sin sorg over den tabte hustru og savnet af datteren. Susanne Resmark er skøn som Mrs. Lovett. Hun har ikke mange moralske kvababbelser hverken over nedslagtning af mennesker, som hun kan putte i sine pier eller det forhold, at hun lyver big time over for Sweeney Todd, fordi hun vil have ham i giftegarnet.

Gert Henning-Jensen er den pomadeslikkede charlatan af en konkurrerende barber, der promoverer et noget tvivlsomt hårmiddel. Med sin slanke skikkelse kan han komme igennem med at være iført et lysegult, stramtsiddende stribet sæt tøj, da han dukker op i sin lille lastbil med lametta frynser. Fra dækket på lastbilen driver han sin forretning. Henning-Jensen er charmerende og yderst velsyngende som ”italiensk” barber. Det går ikke hans karakter godt, for han kommer ikke ustraffet afsted med at prøve at afpresse Todd.

Som Pirellis og senere Todds enfoldige assistent, Tobias Ragg, gør Frederik Rolin god fyldest – og især i forestillingens anden halvdel stiger hans stemmepragt. Rolin yder ikke alene en god sangpræstation. Hans ageren er imponerende og tilegnelsen af underklasseengelsk i talepassagerne har krævet en del. Hans karakter er om nogen den, der får stoppet det blodige vanvid.

Der er komik på komik i forestillingen. Sweeney Todds barbersalon befinder sig på første salen i en container (genbrug fra El Tritico?), hvor hans flotte røde barberstol kan vippe de kunder, han skærer halsen over på ned gennem en lem i gulvet og direkte ned i bageriet – nemt og bekvemt må man sige!.

Teatret havde sat alle premieresejl til. Der var borde med Mrs. Lovetts kødpier, der var skopudsere, der pudsede ens sko, og der var kreeret en barbersalon i operaens forhal. Det var sjovt og skabte en god stemning.

James Brining har iscenesat, og han har valgt at flytte handlingen, der oprindeligt foregik i Victoriatidens London, til London i 1980-erne. Det flytter den hen til den tid, hvor Sondheim komponerede og skrev sit værk. Det kan der selvfølgelig være mange gode grunde til, men det halter lidt, at Sweeney har været deporteret til Australien – det var man trods alt holdt op med i 1980-erne, selv om Margaret Thatcher var ved magten. Det er dog en mindre indvending overfor en helstøbt forestilling med skøn musik, sang og skuespil og en historie, der underholder.

Sweeney Todd – the Demon Barber of Fleet Street

Musik og tekst: Stephen Sondheim

Musikalsk ledelse: Ian Ryan

Iscenesættelse: James Brining

Instruktør ved genopsætning: Caroline Chaney

Scenografi og kostumedesign: Colin Richmond

Lysdesign: Chris Davey

Koreografi: Nick Winston

Medvirkende: Palle Knudsen, Susanne Resmark, Nicholas Morton, Cassandra Lemoine, Frederik Rolin, Johannes Mannov, Jens Christian Tvilum, Gert Henning-Jensen, Aileen Itani

Det Kongelige Operakor ved korsyngemester Steven Moore

Det Kongelige Kapel med koncertmester Emma Steele

Varighed: 3 timer inkl. en pause

Spilleperiode: 23. november 2019 til 22. februar 2020