’Vredens Druer’ er formidabel, flot og frygtindgydende intens hele vejen igennem.
Tom Joad vender hjem til sin familie efter fire år i fængsel, men den jord, som han og hele familien er født, opvokset og døde på, er ikke, som da han forlod den. En voldsom tørke hærger det meste af det østlige USA, så det er umuligt at dyrke jorden, og tusindvis af familier tvinges mod Californien, hvorfra rygter om mangel på arbejdskraft spredes.
Familierne har solgt deres ting og flygter fra de store selskaber, der har overtaget deres jord og fordrevet dem fra deres huse. De flygter fra sult og sandstorme og etablerer sig undervejs i interimistiske flygtningelejre, hvor de midlertidige fællesskaber med ligesindede vedligeholder håbet om en fremtid. For familien Joad er det vigtigste at holde sammen som familie, men efterhånden, som de nærmer sig målet, vælger flere at gå ad egne veje, og de gamle må begraves i grøfter. På lejrene begynder rygter om forfærdelige arbejdsforhold at svirre, mens pengene slipper op, og da familien endelig når frem til Californien, sker der ingenting. Livet fortsætter som i flygtningelejrene, og der er ikke noget arbejde at finde.
Katrine Wiedemanns iscenesættelse af ’Vredens Druer’ slår langsomt sine kløer i dig for så aldrig at give slip igen. Flot og kreativ scenografi er med til at skabe en grænseoverskridende intens fortælling, og John Steinbecks kendte historie formidles, som den aldrig er blevet det før. Skuespillerensemblet spiller i sin helhed lidenskabeligt og overbevisende, mens enkelte roller som Jim Casy (Olaf Johannesen) og Noah Joad (Jens Jacob Tychsen) funkler lidt lysere og klarere fra start til slut.
Wiedemanns tanker bag forestillingen er desuden yderst relevante for nutidens verdenssituation, og dermed tilføjes instruktørens kunstneriske valg endnu et lag af dybde og refleksion:
”Flygtningene i John Steinbecks historie er klimaflygtninge ligesom en del af de flygtninge, som Europa møder nu. De flygter fra ødelagte, erobrede marker og kastes ud i det uforudsigeligt fremmede. Deres verden lukker sig bag dem, men det sted, de rejser imod, møder dem også med lukkede døre. De fanges i limbo, i verdens korridorer, i et evigt venteværelse. Hvad kan de tage med midt i afskeden med den verden, de kender? Smykker, men kun fordi de kan sælges. Du er i færd med at afhænde alt, også din egen identitet.”
Betty Nansen Teatrets opsætning af ’Vredens Druer’ er teater af en klasse, som ikke bør genfortælles. Forestillingen skal opleves, indleves, tygges og fordøjes – over lang tid, hele tiden og måske altid.
’Vredens Druer’ spiller på Betty Nansen Teatret frem til 9. april 2017.
Instruktør: Katrine Wiedemann
Scenografi og kostumer: Maja Ravn
Medvirkende: Kristian Halken, Marie Bach Hansen, Joachim Fjelstrup, Laura Bro, Olaf Johannessen, Jens Jacob Tychsen, Lars Simonsen & Joen Højerslev
