En af de sidste forestillinger ved CPH Stage festivallen var Doktor Glas baseret på Hjalmar Söderbergs roman fra 1905 af samme navn. Forestillingen havde repremiere på Dramaten i Stockholm den 16. september 2016.

Handlingen er enkel og grum: Den velansete læge Doktor Glas anspores af sin unge og smukke patient Helga Gregorius til at myrde hendes mand pastor Gregorius. Han er hende vederstyggelig seksuelt, og hun ønsker ham død – i modsætning til hendes appetitlige elsker Recke. Han må vist gerne forblive sprællevende.

Historien fortælles i tilbageblik af Doktor Glas, der spilles af svenske Krister Henriksson, der af danskere særligt er kendt for sin rolle som Kurt Wallander. Krister Henriksson både instruerer og spiller stykkets eneste rolle. Scenen fremstår nøgen med en kæmpe metalkonstruktion, som Henriksson går ind og ud af. I rummet befinder sig en stor urnelignende vase, der i forestillingens sidste del er fyldt med røde roser. Derudover er en mængde flasker med vand placeret forrest på scenen.

Doktor Glas er en ensom betragter af livet, der er gået ham forbi. Kærligheden har han ikke haft held med, da han kun forelsker sig i kvinder, der er forelsket i en anden mand. Han får bildt sig selv ind, at det må være i orden at myrde den irriterende og ulækre pastor. Målet helliger ganske åbenbart midlet. Det er lige før, man køber præmissen. Det er jo synd for den purunge hustru, at hun skal trækkes med en ældgammel ægtemand, der meget gerne vil have et barn. Vi forstår og sympatiserer også næsten med Doktor Glas, der bliver tiltagende betaget af den unge Helga.

Hele universet er melankolsk, tyst, poetisk og til tider humoristisk i hele sit groteske set up. Det er en historie blottet for vindere, og ingen bliver lykkeligere af, at Doktor Glas har taget moralen i egen hånd.

Historien er på en gang tidstypisk – for dilemmaet ville ikke være aktuelt i et ægteskab i 2017 i Sverige eller Danmark, men der er noget alment og tidløst ved den forkrampede læge, der ser tilbage på sit livs gerninger.

Krister Henriksson holdt publikum i sin hule hånd, og den dramatiske underlægningsmusik af Leif Jordansson forstærkede stemningen. Hans svenske diktion var tydelig og meget nem at følge med i, så de engelske overtekster havde for så vidt ikke været nødvendige. Henrikssons nærvær og personlighed nåede i den grad ud over scenekanten.

Det var en fantastisk finale på CPH Stage.

Det Kongelige Teater – Skuespilhusets store scene – spillede lørdag og søndag den 10. og 11. juni 2017

Forfatter: Hjalmar Söderberg
Instruktør: Peder Bjurman og Krister Henriksson
Skuespiller: Krister Henriksson
Musik: Leif Jordansson

DEL

INGEN KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR