Det Bruunske Pakhus i Fredericia danner en hyggelig ramme om familieforestillingen Den lille prins; og der er i særdeleshed lagt op til en familieforestilling med madrasser på gulvet foran scenen til de yngste teatergængere og en generel afslappet familiær stemning. De yngste indvies på bedste vis i filosofiens verden.

De yngste er stadig i fokus, da forestillingen starter, og piloten, der er strandet i ørkenen i Afrika, indleder fortællingen. Piloten, i skikkelse af Michael Hansen, henvender sig i høj grad til det yngre publikum med sin fortællestil, men i det hele taget er hans skuespil medrivende og meget overbevisende. Han formår at binde hele historien sammen fra først til sidst. Han giver også liv til ræven, der bare så gerne vil være tam, så nogen må tage ansvar for den. Man får helt lyst til at tage den lille ræv med og give den al den kærlighed, den kan bruge.

Pilotens møde med den lille prins fra asteroide B612, der er på rejse til jorden, starter med en skæv tegning af en kvælerslange, og Sasha Josephine Thorslund spiller den barnligt naive prins, der udforsker den blå planet med barnets øjne, og det gør hun så godt. Det er fin poesi, når den lille prins siger, at det er dejligt at have haft en ven, selvom man skal dø.

En rose er en rose er en rose – hjemme på asteroiden har prinsen en rose, som han elsker, og rosen afbilledes på dejligste vis af Frederikke Gejl Damgaard. Man kan godt forstå, at prinsen på en gang elsker hendes dejlighed frøken rose og samtidig frygter hendes torne. Frederikke giver i det hele taget sine karakterer troværdigt liv, lige fra den forfængelige herre til den distræte geograf, der absolut ikke har mod på at komme uden for sit kontor.

Som dranker, der drikker for at glemme sin dårlige samvittighed over at drikke ses Daniel Stoof Jensen. Han giver karakteren netop det triste udtryk, den skal have, og hans hvislende slange er tilpas farlig.

Kongen, der regerer over alting og ingenting, får liv af Silke “Trille” Jensen. Han vil helst dømme andre, for det er meget sværere at dømme sig selv, som han siger. Som de øvrige voksne i fortællingen er også han en sørgelig karakter, der higer efter at blive set.  Trille formår ligeledes at give lygtetænderen et så stresset udtryk, at det nærmest smitter af på publikum.

De voksne er bestemt mærkelige, konkluderer den lille prins efter at have stiftet bekendtskab med en stribe af dem. De stresser rundt efter karriere, magt, status og kapital og glemmer det væsentlige, det, der er usynligt for øjnene. Kærlighed, nærhed, venskab og at kunne være noget for nogen.

Det er kun med hjertet, vi ser rigtigt.

 

Af Antoine de Saint-Exupéry

Medvirkende: Sacha Josephine Thorslund, Michael Hansen, Frederikke Gejl Damgaard, Daniel Stoof Jensen, Silke “Trille” Jensen

Instruktion: Sidsel Nygaard

Scenografi: Martin Ladeby, Henrik Sawada Kristjansen