Var historien om skarnsknægten Emil fra Lønneberg blevet til i dag, havde han fået adskillelige diagnoser og stået mål for påstande om ADHD, Borderline og andre bogstavbetegnelser – for er det ikke sådan man gør, med børn der har lidt for meget krudt bagi? Ifølge Astrid Lindgren var det ikke Emil, den var gal med, men mere hans omgivelserne, der ikke forstod, at han egentlig mente sine handlinger godt, omend de ofte endte med at gå noget så grueligt galt – og lige præcis derfor elsker ikke kun voksne, der er vokset op med Emil fra Lønneberg men også børn af i dag historierne om Emil og alle hans skarnsstreger.

Folketeatret sætter i øjeblikket historien om Emil og alle folkene i Lønneberg op – og dette til stor fryd for både store og små. Hvad end du er vokset op med filmene, hvor eneste danske tale er fortælleren, der dækker over den svenske tale eller de nyere versioner, hvor alle replikkerne er duppet af danske stemmer, så er du næsten med garanti opdraget til at elske Emil. Emil er nemlig ikke kun historien om en dreng, der bare ønsker ballade, men tværtimod en dreng med et stort hjerte og gode ideer, der måske nogle gange er lidt for forud for sin tid eller endda lidt for gode.

I rollen som Emil ses Michael Slebsager, der gør det godt i rollen som den svenske skarnsknægt, der tvinges ud i sit værksted. Slebsager er tilpas barnlig og naiv i fremstillingen af Emil. Ethvert barn i salen er sikker på, at det rent faktisk er Emil fra Lønneberg, der står på scenen foran dem. Endda i så høj grad at flere børn ikke kan lade være med at svare Emil, når han egentlig spørger rent retorisk. Formår du det i en børneforestillinger, må man nok erkende, at du har leveret varen. Emils lillesøster spilles af Asta Kamma August, der måske synes lidt for selvstændig og gammel i forhold til den oprindelige Ida. Det gør dog ikke helt noget, fordi det på en ny måde viser, hvor stor en andel af Emils skarnsstreger Ida egentlig har aktier i. Jesper Riefenstahl gør det fantastisk i rollen som Emils bedste ven, derudover at være Emil ven og karl på gården er splittet i forholdet til stuepigen Line – for egentlig elsker Alfred vel Line, hun er bare lidt for offensiv i sit forsøg på at indfange ham med ægteskabets lænker. Sofie Alhøj er præcis lige så irriterende og forfærdelig i rollen som Line skal være og som alle husker hende, man får ligefrem ondt af Alfred, når hun indleder sit kurmageri for at få fat i ham.

Især bør Lisbeth Gajhede også nævnes; om det er i rollen som Tyttebær-Maja eller Komandusen er hun fremragende. Hendes mimik er skøn og hendes attitude som de to forskellige typer af særlinge er fantastisk.

Generelt er det et rigtig godt hold, der er blevet sammensat for på ny at vække Emil til live og lave børneteater, når det er bedst, når der blandt andet er sne på scenen og når hele teatersalen til stor fryd for de mindste bruges, når Emil blandt andet jages ud i værkstedet, og når der kommer fine gæster til gården. Samtidig formår man at gøre musikken til en aktiv del af forestillingen, ved at lade musikerne agere på scenen som ligeværdige skuespillere. Det fungerer rigtig godt og især for de mindre, gør det musikken til en ikke kun mere tydelig del men også mere håndgribelig og legende.

Figurerne er lige præcis, som vi husker dem, og Emil er lige så fræk, umulig, irriterende, uheldig, kærlig og hjertelig som han skal være.

Skal du lære børnene nogle af teatrets fantastiske sider og egenskaber, så der Folketeatrets Emil fra Lønneberg et rigtig godt sted at starte.

 

Medvirkende: Michael Slebsager, Asta Kamma August, Peder Holm Johansen, Tine Gotthelf, Jesper Riefenstal, Sofie Alhøj, Lisbeth Gajhede, Christine Gaski, Morten Bo Koch, Anders Ortman, Ida Nørby Sørensen, Tine Viktor

Forfatter: Astrid Lindgren

Instruktør: Levi Arne Kjøllmoen

Scenografi: Nadia Nabil

Koreograf: Rebekka Lund

Kapelmester: Anders Ortman

Musik: Georg Riedel

Emil fra Lønneberg spiller på Folketeatret fra 26. Oktober til 16. December og tager derefter på turne rundt i landet fra 15. Januar 2019.