I den nyskrevne, oprindeligt italienske, forestilling HAPPY HOUR møder vi søskendeparret Kerfuffle, spillet af Asbjørn Krog Nissen, og Ado, spillet af Özlem Saglanmak. De står i sorte tanktops og shorts, sat på en bar scene, der indrammes af sølvkæder, der hænger fra loftet. Igennem den næste time og tyve minutter bliver vi, gennem levende og ordstærkt spil fra de to skuespillere – der assisteres af en simpel, men særdeles dygtigt medfortællende lyssætning – præsenteret for deres hverdag. Ado går til dans, Kerfuffle spiller fodbold. Deres mor køber lædersandaler på tilbud, og deres far gør deres bil ren hver søndag. Umiddelbart lever søskendeparret en almindelig hverdag med søskendeskænderier og havregrød til morgenmad. Men da vi først begynder at fornemme hverdagens rytme, tager nye strukturer over. En milits, en magt, overtager deres hverdag – familien genhuses i en luksuslejlighed, men er langt fra reel luksustilstand. De nye regler styrer forestillingens karakterer mod et modbydeligt skuespil, hvor man skal yde sit bedste, være smuk, drikke kolde Aperol Spritz og gøre,som der bliver sagt. Ellers risikerer du at blive deporteret til byen akvarium, hvor vandet er drænet fra delfinens bassin, og gamle mennesker og afvigere fyldes deri i stedet.
HAPPY HOUR er en dystopisk reality-komedie og lever i den grad op til sin genre. Publikum bliver bragt ind i de to søskendes hverdag, og i et roligt tempo tager den nye HAPPY HOUR-struktur langsomt fat. Tempoet bliver dog lidttrægt og gentagende i midten af forestillingen, nok for at vi som publikum skal fornemme netop den tidsløse hverdagsrytme Ado, Kerfuffle og deres forældre rammes af, når den nye magt tager over. Men forestillingen tager igen et flot tag i publikum med en pulserende slutning, hvor de to søskende beskriver et system, der giver dig billeder af udryddelseslejre fra 2. Verdenskrig for øjnene. Kan du ikke charmere dig ind på militsen med fodboldben og flotte dansetrin, risikerer du at blive straffet, slået, gasset – og det unge søskendepar bliver meget hurtigt voksne. Det mest skræmmende er, at det er vores egen, ofte overfladiske virkelighed som dette nye og hårdtslående stykke dramatik tager fat i. De to spillere har – på trods af en til tider langtrukken tekst – et hamrende stærkt og rytmisk repliktække og leverer et underholdende og skræmmende spil i dramatikeren Cristian Ceresolis dystopiske univers.
Er du til ny dramatik og kan tåle at få sat din virkelighed i perspektiv, er dette klart et anbefalelsesværdigt stykke, som også får dig til at overveje en ekstra gang, hvordan verden mon ser ud om 10 år.
Med: Özlem Saglanmak og Asbjørn Krogh Nissen
Manuskript: Cristian Ceresoli
Iscenesættelse: Simon K. Boberg
Scenografi og lysdesign: Edward Lloyd Pierce
Lyddesign: Weronika Andersen
Komponist: DJ Blue Cat
Oversættelse: Anne Marie Daugaard Boberg og Simon K. Boberg
Foto: Emilia Therese
Spilleperiode
24. jan – 14. feb 2019
Man-fre kl. 20, lør kl. 16
