Sperm, Sperm and Sperm

Kropsvæsker og pudderstøv fylder rummet på det lille Teater Får302 i Toldbodgade i forestillingen, Jeg Händel.

Caisa-Stine Forssberg gestalter Händel i barokkostume og gennempudret paryk, som hun til stadighed ryster. Bag et tæppe af koksgråt tyl fortæller hun om de små kastratdrenges skæbne, når de dopet af opium fik klippet de ædlere dele, så de kunne synge helt i sopran. Ifølge oplægget var det en nydelse at følge pinslerne. Händel er plaget af lysten til de små drenge og gokker den af bag et stort tæppe af koksgråt tyl, hvorefter en spand sperm hældes ud på scenen. Händel er også plaget af faderen, der hånede komponister – de er alle sammen bøsser, og så er hånen over for publikum total – der er idioter overalt – ifølge Händel.

Caisa-Stine Forssberg ligner for så vidt Händel og svinger mellem at være mandemanden til at skulle være kvindemand til ære kastratsangeren, hvis pik hun gerne vil have til at vokse i munden. Det sker kun, hvis han tager dametøj på. Imens hører vi arien Lascia Cheío Pianga.

Koreograf Henriette Pedersen har begået en forestilling over Carl-Michael Edenborgs historiske fantasi over Händels liv fra 1685-1759. Der stilles skarpt på seksualitet, køn og pudderparykker i en stor ulækker blanding. Det er intimt, lugtende, klamt og alt for intimt på Teater Fårs miniscene, og da Händel i fornedrelsen lægger sig oven i søen af sperm, har publikum fået, hvad vi blev lovet, men vi fik alt for meget af det gode.

Forestillingen spiller på FÅR302 i perioden 20. til 22. oktober 2016.

Instruktør: Henriette Pedersen
Medvirkende: Caisa-Stina Forssberg