Marathon

‘Marathon’ er en forestilling om venskab, ærlighed, og ikke mindst udholdenhed.

Mark og Steve er to gode venner, der mødes for at træne op til New York Maraton. De presser hinanden og luften er tyk af spydige kommentarer og ægte drengerøvs humor. Hele verdenssituationen bliver vendt, og de reflekterer over emner som sex, familie og venskab.

Det er fashinerende, at se hvordan de kan holde pusten gennem hele forestillingen. Som publikum lever du dig fuldstændig ind i deres situation – det var endda lige før jeg selv med min meget dårlige kondi kunne smage både blod og metal.
Men ikke på noget tidspunkt går det høje fysiske tempo ud over deres konstante dialog.

Jeg savner måske lidt mere dybde i deres samtale, også selvom, der ulmer mere mellem linierne for det opmærksomme publikum.

‘Marathon’ er en engelsk forestilling, men skuespillerne er to danskere, der mestrer den engelske tale på et højt og overbevisende niveau. På den ene side har vi Benjamin Stender, der i 2014 modtog en Reumert som “mest lovende talent” og den anden er den engelsk-uddannede Rasmus Emil Mortensen.

Sted: Krudttønden – Serridslevvej 2, 2100 København.
‘Marathon’ kan opleves i perioden fra den 21. oktober – 21. ovember 2015.

Instruktør: Ian Burns
Medvirkende: Benjamin Stender, Rasmus Emil Mortensen.