Betty Nansen’s eksperimenterende scene ‘Edison’ viser i disse dage en helt særlig forestilling om Prometheus, dog i en meget opdateret og kunstnerisk form.
Faktisk er det så specielt, at det lynhurtigt bliver en abstrakt oplevelse. For som det kvikke hoved husker fra de støvede old-timer i gymnasiet, så fortæller selve myten om Prometheus, om dengang da Prometheus stjal ilden fra Olympen og gav den til menneskene. En gerning som krigsguden Zeus blev rasende over, og derfor gav ham en evig straf – ved at lænke ham til en klippe i Kaukasus.
Forestillingen er en dybt kunstnerisk fortolkning. Det er på sin vis forfriskende, men det bliver en anelse vanskeligt at følge med i handlingen ikke mindst fordi de tre medvirkende skiftes til at agere Prometheus. Det er altid en fornøjelse at se en gammel historie i nye klæder, og i denne forestilling spiller det grafiske udtryk en ligeså stor rolle. Der er kræset for scenografien og virkemidlerne – måske lidt for meget.
Vi får både et kor på en fladskærm, et stort jernrør, der bliver båret rundt på scenen, og så får vi også de to herrer (Andreas Jebro og Joachim Fjelstrup) at se som græske statuer.
‘Prometheus.Nu’ spiller på Betty Nansen’s Edison scene:
22. oktober 2015 – 22. november 2015
Instruktør: Awst & Walther
Medvirkende: Andreas Jebro, Joachim Fjelstrup, Sigal Zouk
