Sidste år nærmest græd man af grin over en hylende morsom og i den grad velproduceret revy. I år var gråden mere tvivlsom. Jovist er Sønderborg Sommerrevy 2018 da underholdende, de involverede kræfter er dygtige og har virkelig hver deres talent, men det når aldrig rigtig at toppe.

I år er generationsskiftet for alvor trådt i kraft. Leif Maibom har efter en meget lang årrække givet roret videre til den dygtige Jeanne Boel, der i flere år har været en del af revyen i Sønderborg. Sammen med sin mand scenografen Klaus Kristensen er de nu Sønderborg Sommerrevys fremtid og ansigt udadtil – dog ikke helt uden hverken Hr. eller Fru Maibom, der fortsat er en del af direktionen og en meget aktiv del af revyen. Revyen, der med titlen ”Før var vi alle i samme båd” lægger ellers godt fra kaj med en nyere version af det gamle revynummer med Helge Kjærulf Schmidt, der nu i stedet handler om, hvordan alle har nok i sig selv og ikke længere skal fokusere på alle andre. Åbningsnummeret er godt og velskrevet og det samme er nummeret om DR og deres programplanlægning, der mildest talt ender i enten ingenting eller det samme, som de har sendt adskillelige gange før. Nummeret, der er skrevet af Leif Maibom, er både sjovt og underholdende og meget klassisk Maibom.

Herfra går det lidt ned af bakke. Selvom der indimellem dukker numre op, som er gode, så er det mest de lidt mere intetsigende og knap så underholdende numre, der kommer til at fylde. Historien om, hvordan Dansk Sprognævn er flyttet til Bogense, og alle derfor vil ende med at snakke fynsk er underholdende og hver enkelt skuespiller tilfører den lidt ekstra, det samme er historien om, hvordan de i Asserballe er begyndt at sælge og producere hash, hvilket både kommer til at indeholde rockere og glade rygere fra Christiania.

Desværre må man sige, at det grafiske og sceneshowet i sig selv, der blandt andet er produceret med hjælp fra kræfter fra det kongelige teater, i samarbejde med Thomas Pakulas altid ufejlbarlige revyorkester stjæler fokus. Absolut ikke fordi det er meningen, men fordi revyen i år ikke er skarp nok.

Det er dog på ingen måde skuespillernes skyld. De gør hver især deres til forsøge at levere en revy udover alle grænser, i stedet skal der i stedet kigges på teksterne.

Jeanne Boel er altid fantastisk i en revy. Dette hvad end hun spiller kromutter, der kræves beskyttelsespenge, Sofie Løhdes meget stolte mor eller Peter Aalbæk i Tom McEwan og Jes Ingerslevs gamle børnesang beretter om, hvad de efter at #metoo-bølgen har spred sig må og især ikke må. Hun er fantastisk i samspil med Karsten Jansfort, der ligesom Aalbæk har taget bølgen lidt for meget til sig og derfor kræver skriftligt samtykke for en hyrdetime med sin kone gennem mere end 20 år.

Asger Reher er vendt hjem til Sønderjylland og gør det godt. Asger indtager scenen så snart han træder op på den og er blandt andet fænomenal i rollen som Kim Jong Un, der vender revyens humor lidt på hovedet og i stedet leverer en meget tankevækkende beretning om, hvordan han med et enkelt tryk kan starte 3. verdenskrig. I rollen som den kommende hashhandler fra Asserballe er alene hans sønderjyske dialekt fantastisk, den i sig selv er med til at gøre nummeret lige det mere underholdende.

Lone Rødbroe leverer aftenens måske flotteste performance, da hun i en sang om, hvordan vi behandler de fremmede og først, når de er væk formår at sætte pris på alt det nye, de egentlig har bidraget med, hylder HKH Prins Henrik. Nummeret er både  tankevækkende og rørende. Ligeledes er hun skarp og underholdende, da hun med Jansfort ved sin side giver den som Duo Inferno.

Karsten Jansfort kan lidt af det hele. Udover at være den noget nervøse ægtemand er han også god i rollen som enkemanden, der er lidt for bange for, hvad det der abonnement hos kirken egentlig medfører af ekstra regninger. Desværre skuffer det, der måske skulle være aftenens højdepunkt, nemlig Thorleifs efterfølger efter Maiboms afsked med revyscenen, nemlig hans egen højtelskede Ragnhild Magrethe. Det er en næsten urimelig opgave at stille Jansfort, at skulle træde i fodsporene på en så kendt og elsket figur. På trods af at Thorleifs stemme figurerer, så fungerer karakteren ikke, og man må nok erkende, at Thorleif og figurerne omkring ham burde have taget sin afsked med revyen, da Maibom meget vemodigt trak sig tilbage.

Den nye dreng i klassen er Bjarne Antonisen, der uden tvivl gør det godt og leverer en flot præstation. Han er god i roller som lidt mindre bemidlede eller, når han prøves i diverse dialekter. Desværre bliver hans parodi på Anders Samuelsen noget svag og lidt for forudsigelig, mens han i nummeret omkring programmøde gør det rigtig godt som programchefen, der ikke aner noget som helst om, hvad de egentlig sender.

Sønderborg Sommerrevy 2018 er underholdende, men den er ikke i nærheden af at være på niveau med, hvad vi før har set. Musikken og sceneshowet trækker i den grad op, men numrene er ikke så knivskarpe, som de før har været.

Spiller i Sønderborg på Hotel Comwell frem til 21. juli.

Instruktør: Jeanne Boel

Medvirkende: Jeanne Boel, Karsten Jansfort, Lone Rødbroe, Asger Reher, Bjarne Antonisen og Thomas Pakula

Foto: Niels S Andersen