Det er ikke første gang, ´Come Fly Away´ flyver over scenen på Det Kongelige Teater. Danmarkspremieren fandt sted i 2013 på gamle scene, hvor den siden har været danset flere gange. Det er første gang, amerikanske Twyla Tharps værk fra 2009 danses på operaens store scene, men konceptet er det samme. Bagest på scenen i den hippe natklub, hvor historien finder sted, sidder ´The Chris Minh Doky Orchestra´ højt hævet, så alle kan se dem. Det 14 mand store orkester under ledelse af Chris Minh Doky fortolker de sange, Frank Sinatra udødeliggjorde gennem sin lange karriere. Hele 31 sange spiller orkestret som underlægning til Sinatras egen stemme, og de gør det forbilledligt. Sinatras sange er genkendelige, elskede og taler i den grad til almenmenneskelige følelser. De er det perfekte oplæg til historien om fire unge par på natklub, hvor herrerne udstråler testosteron, og hvor østrogensuppen er i kog hos damerne. Det kommer der både kærlighed, intriger og sorger ud af.
Ballettens damer har smidt tåskoene i garderoben og er i stedet iført højhælede sko og Norma Kamalis undersmukke kostumer designet direkte til kompagniets dansere. Eukene Sagues, Holly Dorger, Isabella Carroll, Tomoka Kawazoe, Daniela De Pompeis, Wilma Li og Elvira Thomsen ser alle forrygende ud, og udover at nyde synet kan man blive bare en anelse misundelig på dem.
På herresiden er Jón Axel Fransson og Jonathan Chmelensky de stærkeste kort. De danser begge utroligt og mestrer værkets næsten ækvilibristiske spring samtidig med, at de udfylder rollerne som de meget maskuline herrer Hank og Sid. Mattia Santini er sjov som den unge, let enfoldige Marty, der ikke helt tør kaste sig ud i kærlighedslivet. Han løser at danse kikset i pas de deux med sin udkårne Betsy danset af Eukene Sagues, der på sin side lader sig kaste rundt af sin partner, mens frynserne på hendes korte hvide kjole hvirvler rundt. Oliver Marcus Starpov besidder styrke og udstråler rå seksualitet i samdans med Tomoka Kawazoe, der er flot i partiet som ´Slim´.
Holly Dorger besidder både sødme, udstråling og imponerende teknik – ikke mindst på de høje hæle. Hun overlever at blive kastet rundt mellem flere herrer i lange perioder, og så kommer hun ud i mange kroge af kærlighedsspektret. Hun kan være forelsket, ked af at blive forkastet og endelig i det små have lidt kørende med ´Slim´ (Tomoka Kawazoe). Så har vi det meste med.
Det er et herligt gensyn med værket, der er boblende som den champagne, min ledsager trakterede med i pausen. Man forlader salen med et smil på læben og håbet om at blive forført.
Balletchef Amy Watson ser formentlig rigtigt, når hun beholder ´Come Fly Away´ i repertoiret. Det er en publikumsbasker, der måske kan lokke folk til at se andre balletter også. Og så er det om at glæde sig til, at der kommer nye værker til. Tæl ned til april, hvor Akram Kahn sætter ´Lady Macbeth´ op.
Læs eventuelt også min anmeldelse fra 2021 af ´Come Fly Away´ https://kulturtid.dk/ballet/come-fly-away-2/
,
Come Fly Away
Medvirkende: Mattia Santini, Eukene Sagues, Jón Axel Fransson, Holly Dorger, Jonathan Chmelensky, Isabella Carroll, Oliver Marcus Starpov, Tomoka Kawazoe, Daniela De Pompeis, Wilma Li, Elvira Thomsen, Vitor de Menezes, Jimmy Coleman og Alexander Larsson
Dirigent for The Chris Minh Doky Orchestra: Chris Minh Doky
Idé og koreografi: Twyla Tharp
Iscenesættelse: Kim Craven
Musik: Frank Sinatra
Musikalsk arrangør: Dave Pierce
Scenografi: James Youmans
Kostumedesign: Norma Kamali
Lysdesign: Donald Holder
Lyddesign: Tobias Berg
Varighed: 1 time og 45 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 24. januar til 28. februar 2026
