Det er svært at lave ballet for børn og med børn. Man skal fortælle i øjenhøjde og ikke ned til publikum. Det sidste opdager de med det samme. ´De glemte Børn´, der første gang blev danset på Det Kongelige Teaters gamle scene var i 2017, er et vellykket værk i den henseende.
Kim Fupz Aakeson har skrevet en herlig libretto om mus og glemte børn i kælderen på Det Kongelige Teater. Alle kan følge med, for Morten Eggert agerer fortællemus, så historien er forståelig. Morten Eggert er en utrolig kunstner. Han har haft og har en flot danserkarriere, han introducerer balletforestillinger og meget andet. Han har et yderst velplejet sprog, så allerede her er det en fornøjelse at lægge ører til. Meget snedigt er historien ”bare” et eventyr, men publikum – unge som gamle – får også et indblik i balletbørnenes hverdag på teatret. Der er træning, træning, træning, hvor børnene bliver bedre og bedre til at danse ballet. Samtidig gives der et billede af, at balletbørnene er børn som børn er flest, hvilket er en god pointe. Nogle er mere flittige end andre, og nogle er lidt frække og næsvise.
I træningssalen mødes eleverne til træning med deres lærer. Da timen er forbi, bliver en lille pige i lyserød frakke tilbage og bliver draget af spejlet, hvor et syn af en balletpige åbenbares. Spejlet åbner sig, og pigen følger efter ned i kælderen, hvor en masse døde, men hvileløse balletbørn holder til. De er hvide i ansigtet og er klædt i ternede kjoler og forklæder med et hjerte på. De er som taget ud af ”The Addams Family”. Maria Bernholdt er den bitre Frøken Mester, der ikke vil lade børnene få hvile og har låst deres hjerter inde i en stor kiste. Frøken Mester er Cruella de Vil uden modesans, og selvfølgelig har hun noget i bagagen fra sin barndom. Det vil nok ikke undre nogen, at der bliver låst op til kisten og at en masse nuttede børn klædt ud som hjerter myldrer ud.
Der er masser af dejlig dans i balletten, og koreograf Gregory Dean har været dygtig til at afpasse sværhedsgraden af trinene til de medvirkende børn, der går fra de helt små til de næsten voksne dansere. Alle har noget at arbejde med, og alle børn bliver taget alvorligt. Der er alvor og humor i historien, og de helt små børn kan nok blive lidt bange. Stemningen var fin til premieren, hvor der oplagt var både forældre og søskende i publikum. De bakkede i den grad op om børnene på scenen.
Dean har ud over koreografien været med i skabelsen af både kostumer og scenografi, så han har for alvor været med i hele skabelsesprocessen. Han har sammen med Kim Fupz Aakeson skabt et helstøbt værk, og det er dejligt, at det er kommet på repertoiret igen.
Lad endelig ´De Glemte Børn´vende tilbage i kommende sæsoner.
,
De glemte børn på Det Kongelige Teaters gamle scene
Medvirkende: Morten Eggert, Maria Bernholdt, Hillevi Nordell og 63 dygtige og søde balletbørn fra Det Kongelige Teaters Balletskole.
Koreografi: Gregory Dean
Kostumer:Gregory Dean og Rikke Korfix
Scenografi: Gregory Dean, Frederik Andreas Nielsen og Mikkel Bruhn
Lysdesign: Thomas Bek Jensen
Libretto: Kim Fupz Aakeson
Musik: Matias Vestergård, efter Franz Schubert
Varighed: 50 minutter uden pause
Spilleperiode: 7. til 22. februar 2026
