En Skærsommernatsdrøm

Foto: Costin Radu
Oprindeligt var det ikke meningen, at Den Kongelige Ballet skulle have danset John Neumeiers ´En Skærsommernatsdrøm´ fra 1977. De skulle have danset hans ´Othello´ fra 1985, men danserne satte sig imod, da de ikke ønskede at danse ballettens ”krigerdans”, som de havde anset for kulturel stereotyp og ude af trit med tidsånden. Om det danske publikum ville have været enige, finder vi så ikke ud af.

Imidlertid er byttet til ´En Skærsommernatsdrøm´ – William Shakespeares poetiske kærlighedskomedie – omsat til ballet ikke ringe. Balletten kom til Kongens Nytorv i 1980 og har gennem årene været danset utallige gange, og det danske publikum har elsket den, ligesom John Neumeier er højt respekteret og afholdt i København. Jürgen Roses kostumer er skønne, og han er god til at skildre den virkelige verden og den dragende alfeverden gennem dem. Hans lidt uhyggelige alfeskov lægger en næsten dyster stemning.

Shakespeare benytter forskellige versemål i sin historie alt efter om hans personer er de fyrstelige, de unge elskende eller de mere jævne håndværkere. John Neumeier har ikke det talte ord til sin rådighed, men til gengæld har han musikken og selvfølgelig sin geniale koreografi. De unge elskende danser i Neumeiers særegne neoklassiske stil til musik af Mendelsohn. I skovens alfeverden, hvor træerne er metalgrønne, danses til Ligetys rumklange. Her bliver koreografien stram og akrobatisk, og endelig parodierer håndværkerne klassisk ballet til lirekassemusik. Det er godt tænkt.

Philostrat/Puk danses af Tobias Praetorius. Han er en skøn Puk, der ganske mangler empati overfor dem, han driller. Han synes, det er evig morsomt, at han har drevet de unge elskende til vanvid. Først da Oberon, som blev danset med stor pondus og udstråling af Jonathan Chmelensky, gav ham en endefuld, fik Puk bragt tingene i orden, så de rigtige er forelskede. Det kan også skyldes, at denne Puk drages til den tiltrækkende Oberon, og så må man som en lille forelsket eller i hvert fald elskovssyg alf gøre sig umage, om end Oberon mest er optaget af sin Titania, danset af Emma Riis-Kofoed.

Denne anmelder skriver ikke noget om Titanias betagelse af håndværkeren, der har fået et æselhoved på, da tilskueren på rækken lige foran lænede sig frem, så der intet udsyn var. Imidlertid har det sikkert været lige så sjovt, som det plejer.

De unge elskende er et vidunderligt kapitel for sig. Holly Dorger og Alexander Bozinoff dansede det dybt forelskede par Hermia og Lysander. De er begge smukke og veldansende, og Holly Dorger udstråler med sit vindende smil en sød personlighed.

Den skrupforelskede og forvirrede Helena blev på premiereaftenen danset af Silvia Selvini, og hun er både rørende og skrøbelig, når hun famler sig frem, når hun har tabt sine briller. Demetrius blev danset vittigt af Sebastian Pico Haynes, der først på det groveste har afvist Helena for til slut at blive lige så tosset med hende, som hun er med ham. Alt ender lykkeligt.

Håndværkerne kom skridende ind på scenen anført af Mads Blangstrup ved lirekassen. De syv håndværkere har bestemt sig for at indøve teaterstykket Pyramus og Thisbe, som de vil opføre til Hippolyta og Theseus´ bryllup. Alle aktørerne er som på Shakespeares tid mænd, og det tvinger en af dem til at påtage sig rollen som dame i dramaet, og det bliver med lange fletninger og iøjnefaldende, skinnende røde tåspidssko. De er alle utroligt sjove disse håndværkere med Jón Axel Fransson som Rendegarn, der påtager sig hovedrollen og i øvrigt vil bestemme alting. Jón Axel Fransson har lige danset en alvorsfuld Lucifer i ´Blixen´, så det er ekstra sjovt at se ham folde sig ud i en komisk rolle, for han har et utroligt komisk talent. Hele stykket i stykket er morsomt, når en meget ”farlig” løve går til angreb, og tvillingeparret Menezes agerer væg.

´En Skærsommernatsdrøm´ er bestemt en komedie, men det er også en fortælling om drifter, der kommer frem i drømme og som ikke kan undertrykkes uanset hvor meget man måtte gøre sig umage.

Og er det ikke herligt for de unge elskende og ved særligt herlige lejligheder også for alle os andre?
 
 
 
 
En Skærsommernatsdrøm
Koreografi, lysdesign og iscenesættelse: John Neumeier
Musik: Felix Mendelssohn-Bartholdy, Györgi Ligety og traditionel lirekassemusik
Scenografi og kostumer: Jürgen Rose
Dirigent: Nathan Brock
Det Kongelige Kapel
Medvirkende: Emma Riis-Kofoed, Jonathan Chmelensky, Silvia Selvini, Sebastian Pico Haynes, Holly Dorger, Alexander Bozinoff, Tobias Praetorius, Emmerson Moose, Alexander Stæger, Morten Eggert, Eliabe D´Abadia, Mattia Santini, Sebastian Suhr, Jón Axel Fransson, MacLean Hopper, James Clark, Guilherme de Menezes, Noco Janssen, Vitor de Menezes, Mads Blangstrup, Emma McKenzie, Joscelyn Dolson, Georgi Kapitanski, Mayo Aril, Corps de ballet, balletbørn fra Tivolis Balletskole og børn fra Det Kongelige Teaters Statistskole
Varighed: 2 timer og 40 minutter inkl. 1 pause
Spilleperiode: 5. til 23. november 2022

Skriv kommentar