19 solodansere fra 7 forskellige balletkompagnier har i disse dage gæstet Tivoli. De kommer fra nær sagt alle dele af verden.
Det er lykkeligt at kunne opleve stor kunst i den gamle have. Programmet faldt i to dele, hvor første del overvejende var koncentreret om moderne kærlighedsduetter og et enkelt værk for tre damer, mens der i anden halvdel blev skruet op for klassiske bravurnumre.
Aftenen startede med John Neumeiers ´Spring and Fall´ helt tilbage fra 1991 til musik af Antonín Dvořák spillet af Tivoli Copenhagen Phil. Den helt rene kærlighedsduet blev danset af Olivia Betteridge og Alexandr Trusch. Hun var i halvlang romantisk hvid kjole og han i hvide pludderbukser og bar mave. John Neumeier er et renæssancemenneske, og han har foruden at skabe den smukke koreografi lavet scenografi, kostumer og lys. Han overlader intet til tilfældighederne. De to dansere fik skudt aftenen flot i gang.
Kammerballetten under ledelse af pianist Alexander McKenzie har nu eksisteret siden 2018 og har for ganske nyligt opført denne sæsons forestilling for fulde huse på Takkelloftet. Kompagniet var repræsenteret med hele tre værker startende med Benjamin Millepieds værk ´Closer´ fra 2006. Maria Kochetkova og Sebastian Kloborg, der også danner par privat, dansede. Trio Vitruvi sad på scenen og spillede musikken af Philip Glass og Mad Rush. Der var vellystig kærlighed kombineret med melankoli. Sebastian Kloborg og Maria Kochetkova er hinandens fysiske modsætninger. Hun er lille og mørk blond, og Sebastian Kloborg er høj og mørk. De klæder hinanden, og det er skønt at se Sebastian Kloborg løfte sin partner højt over hovedet uden tilsyneladende besvær. Det er et smukt værk, hvor musik og dans smelter sammen på bedste vis.
Værket ´Unravel´ blev skabt til Alba Nadal og Tobias Praetorius i 2019 af Kristian Lever til musik af Maurice Ravel – også spillet af Trio Vitruvi på scenen. Alba Nadal var i et kort brunt kostume og Tobias Praetorius var tilsvarende i brune bukser og åbentstående skjorte, der afslørede et veltrænet maveparti. Parret udforsker hinanden og deres indbyrdes relation, og det bliver sine steder intenst. Det var smukt og musikalsk. Alba Nadal og Tobias Praetorius havde et flot makkerskab, og hvor er det ærgerligt, at Det Kongelige Teater ikke fik taget sig sammen til at udnævne Alba Nadal til solodanser, men lod hende danse ud i verden. Hun er en fantastisk danser, der spænder fra det helt klassiske, til det moderne og end ydermere savnes hun for den humor, hun også kan udtrykke.
Sidste værk fra Kammerballetten var Tobias Praetorius´ værk ´Oenothera´ skabt i 2021 til musik Franz Schubert igen spillet af Trio Vitruvi. Værket er for tre damer, og på premiereaftenen dansede Tobias søster Ida sammen med sine kollegaer fra Det Kongelige Teater Astrid Elbo og Ji Min Hong. De var iført flagrende pastelfarvede lange kjoler og dansede i en romantisk koreografi uden egentlig handling. Det var smukt og sjovt at se de tre sammen.
Fra National Ballet of Canada dansede Genevieve Penn Nabity og Ben Rudisin David Dawsons værk ´On the Nature of Daylight´ fra 2007 til melankolsk musik af Max Richter spillet live af Tivoli Copenhagen Phil. Værket er vidunderligt – klassisk og moderne på en gang. Parret bevæger sig både nærmest unisont, men er også fra hinanden i lange passager, ligesom der er mange løft.
Aftenens første del sluttede med balkonscenen fra Kenneth MacMillans udgave af ´Romeo og Julie´ fra 1965 til Sergey Prokofjevs musik spillet af Tivoli Copenhagen Phil. Den blev danset af Fumi Kaneko og Vadum Muntagirov fra Royal Ballet London. Det er en smuk pas de deux, og de to dansere var dejlige, men en balkonscene uden balkon mangler lidt. Til gengæld er musikken evig smuk.
Aftenens anden del indledtes af Tivolis eget kompagni – ´Tivoli Balletteater´ med et uddrag fra ´On Down the Road´ af amerikanske Kevin O´Day, der har haft premiere på Pantomimeteatret denne sæson. Til tonerne af rytmisk, europæisk folkemusik slog 10 dansere iført jordfarvede kostumer sig løs i en koreografi, der blandede moderne og klassiske trin. Danserne har et højt niveau, og Peter Bo Bendixen kan glæde sig over at have skabt et kompagni, der tiltrækker gode dansere.
National Ballet of Canada bidrog med værket ´Islands´ af canadiske Emma Portner med musik af blandt andet Brambles og Forest Swords. Værket er for to kvinder – her danset af Heather Ogden og Genevieve Penn Nabity. De var begge klædt i gråt, havde samme frisure og hårfarve og fremstod i meget af koreografien som nærmest én person eller som siamesiske tvillinger, når de hoved mod hoved bevægede sig over scenen eller de i intrikate trin inviterede os ind i en elegant gang ”kluddermor”. Det var smukt, bevægende og sjovt at ruske lidt i publikum om, at en pas de deux ikke nødvendigvis behøver at være mellem mand og kvinde.
Til musik af Tjajkovskij dansede Sara Mearns og Tyler Angle fra New York City Ballet ´Diamonds pas de deux´ – tredje del af George Balanchines ballet ´Jewels´ fra 1967. Det var pænt, neoklassisk og – i selskab med aftenens andre værker – en anelse kedeligt. Det er nok en ballet, der egner sig bedre til at blive set i sin helhed.
Det ville være helt forkert, hvis der ved en galla ikke blev danset pas de deux fra ´Don Q´. Anna Tsygankova og Timothy van Poucke fra Dutch National Ballet dansede den ikoniske duet – her i Alexei Ratmanskys koreografi efter Marius Petipa og med Ludwig Minkus´ dejlige musik. De dansede med et overskud, der må være svært at overgå. De var sikre i de løft, hvor herren holder damen i strakt arm. Snurreture og spring sad lige i skabet, og Anna Tsygankova havde sving i sin vifte, når hun med et smil signalerede ud til publikum, at det her havde hun klaret til mere end ug. Det var en fest at være vidne til.
Aftenen sluttede med John Neumeiers ´Adagietto´ med Ida Praetorius og Matias Oberlin. Ida Praetorius slår i disse år sine folder som solodanser ved balletten i Hamborg, men har over sommeren været i Danmark og danset i Verdensballetten og nu i Tivoli. Det unge par i værket er dybt forelskede, men må nok skilles i Neumeiers neoklassiske pas de deux. Musikken var af Gustav Mahler, og så kunne det næsten ikke blive smukkere med Tivoli Copenhagen Phil i orkestergraven og med Maria Seletskaja på dirigentpodiet.
Det var en fuldendt aften, hvilket publikum bestemt kvitterede for.
International Balletgalla Tivoli
Varighed: 2 timer og 45 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 28. til 30. august 2025
