Kammerballetten har i denne sæson indgået et kunstnerisk samarbejde med barokorkesteret Concerto Copenhagen, og opførelsen foregår i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg.
Programmet bestod af tre værker – to helt nye værker – et af Tobias Praetorius og et af Sebastian Kloborg og et værk fra 2021 af Paul Lightfoot.
Armonico Tributo
I Koncertsalen var et stort firkantet dansegulv lagt foran musikerne, der sad tilbagetrukket på scenen. Her indtog seks dansere gulvet i aftenens første værk ´Armonico Tributo´ af Tobias Praetorius.
Tobias Praetorius havde inviteret seks kollegaer fra Den Kongelige Ballet til at danse og fortolke koreografi og musik. Musikken af George Muffat (1653-1704) og Heinrich I. F. Biber (1644-1704) blev spillet af Concerto Copenhagens musikere ledet af Emmanuel Frankenberg på cembalo – et fantastisk instrument med sprød klang.
Barokmusikken kalder på hofdans, og oplagt har Tobias Praetorius været inspireret heraf. Danserne var i smukke dybrøde/auberginefarvede kostumer skabt af Gunilla Nordby, Søren Johannesen og Tobias Praetorius. De var en drøm at se på. Gruppen bestod af fire herrer og to damer. Det gav muligheden for at skabe mange forskellige konstellationer danserne imellem: herre-herre, dame-dame, herre-herre-dame, herre-dame, alle som en enhed og soli. Praetorius har skabt geometriske figurer til sine dansere, og det gav en flot effekt som når Liam Redhead sprang i armene på Meirambek Nazargozhayev og landede som en svane eller når hele gruppen greb Tomoka Kawazoe. Musikken er vigtig for koreografien, og hvis den forsvinder, forsvinder dansernes evne til at danse. Da musikken holdt pause, stod danserne helt stille og holdt sig for øjnene. Det var en god måde at få den pointe frem, og så var det lidt sjovt.
Værket var smukt, stringent og for så vidt abstrakt, men historier og sidehistorier kappede med hinanden – herligt at ikke alt bliver forklaret.
Selvportræt
Paul Lightfoot har skabt værket ´Selvportræt´ i 2021 for tre dansere – to herrer og en dame og med musik komponeret af Alexander McKenzie, der naturligvis selv sad ved flyglet.
Døren bagest på scenen gik op, og ganske tyst kom Maria Kochetkova ind i rummet iført en stor sort krinoline og tætsiddende sort top. Hun skridtede scenen af – uden tilsyneladende at give sig til kende over for de to herrer danset af Sebastian Haynes fra Den Kongelige Ballet og hollandsk/portugisiske Roger Van Der Poel. De var i sorte tights og bar overkrop. De bevægede sig i en eksplosiv og plastisk koreografi, der næsten fremstod menneskelig umulig. De dansede i lyskegler enten cirkelformede eller firkantede. Maria Kochetkova nærmede sig klaverbænken og tog plads bag ved McKenzie og lænede sig tilbage mod ham for efterfølgende at træde ud af sin kjole og ende i Sebastian Haynes favn.
De to herrer snurrede, dansede sammen og hver for sig – muligvis som hinandens alter ego?
Under alle omstændigheder er værket smukt, og man ønskede sig bare, at det kunne blive ved i en uendelighed, eller at man hurtigt fik mulighed for at gense det.
Live on Tape
Aftenens sidste værk var skabt af Sebastian Kloborg, der efterhånden er en erfaren koreograf. Han koreograferer til personer på alle niveauer – om det er professionelle balletdansere eller skuespillere, der ikke har samme dansefaglige ballast. Nu har han skabt værket ´Live on Tape´ for to dansere, en skuespiller, en pianist og en kontratenor. Så er buen for alvor spændt.
Maria Kochetkova kom på scenen iført ulvepels, sølvskinnende kort nederdel og stram grå top, mens hun bar på en sammenrullet ledning til højtalere. Og så havde hun nok de højeste og spidseste stiletsko på. Det var imponerende, hun overhovedet kunne bevæge sig i dem.
Midt i det hele kom Concerto Copenhagen på scenen – i afslappet snak og uden at ænse publikum eller de øvrige optrædende, før de tog plads ved og med deres instrumenter.
Ved et bord på scenen sad skuespiller Simon Kongsted og deklamerede, at vi ikke kunne se ham, men at vi vidste, han var der. Tredje person i, hvad man må forstå, var et trekantsdrama, var Alban Lendorf, der var mørkmalet om øjnene. Skønt at se ham i vigør. Han og Simon Kongsted havde det ikke for godt sammen, så mon de ikke var efter den samme dame. Der udspillede sig i hvert fald en voldsom kamp mellem dem.
Kontratenoren Tomoka Kawazoe satte sig ved flyglet, før han begyndte at synge, og Alexander McKenzie kom på scenen.
Maria Kochetkova kom i en sekvens på scenen iført ikke kun ulvepels. Hun havde et helt ulveskind på, og havde stiletterne på hænderne.
Lyder det underligt? Det var det bestemt.
Værket, der er en blanding mellem dans, performance og skuespil, var på en gang sjovt og seriøst mærkeligt, for hvorfor lå Tomoka Kawazoe på gulvet og sang?
Samspillet mellem Maria Kochetkova, Kongsted og Lendorf var sjovt og dramatisk, og oplagt er det at bruge modsætningen mellem den meget høje Simon Kongsted og Maria Kochetkova, der er lille bitte. Der er en forskel, man kan tage og føle på.
Sebastian Kloborg har sat alle i arbejde. Det er en pudsig ide at indlemme musikerne som performere, når de uden blusel sætter sig til demonstrativt at sove under forestillingen.
Man står tilbage med en del spørgsmål, men igen er det rart, at ikke alt skal kunne forklares.
Alexander og Emma McKenzie har endnu en gang med deres kunstneriske energi og kvalitetsbevidsthed formået at samle et kunstnerisk hold fra øverste hylde. Forestillingen er på en gang moderne og klassisk, og der er ikke gået på kompromis nogen steder, og de har oplagt givet deres koreografer frie tøjler til at skabe.
Konservatoriet Koncertsal er overordentlig velegnet til dans, og det er dejligt at kunne se både dansere og musikere interagere.
,
Armonico Tributo
Koreografi: Tobias Praetorius
Dansere: Grace Curry, Liam Redhead, Meirambek Nazargozhayev, Nico Janssen, Vitor de Menezes og Tomoka Kawazoe
Selvportræt
Koreografi, kostumer og lysdesign: Paul Lightfoot
Komponist: Alexander McKenzie
Musikere: Alexander McKenzie, Teresa la Cour og Jacob la Cour
Dansere: Maria Kochetkova, Sebastian Haynes og Roger Van Der Poel
Live on Tape
Koreografi og iscenesættelse: Sebastian Kloborg
Performere:Maria Kochetkova, Simon Kongsted, Alban Lendorf, Alexander McKenzie og Nicholas Tamagna
Musikere: Concerto Copenhagen under ledelse af Emmanuel Frankenberg
Musik: Meredi, Caroline Shaw og Antonio Vivaldi
Lysdesign:Frederik Skålerud Hougs og Sebastian Kloborg
Kostumer: Gunilla Nordby, Søren Johannesen og WAUW
Tekst: Emily Brontë
Varighed: 2 timer og 25 minutter inkl. to pauser
Spilleperiode: 14. til 16. august 2026
