Balletchef Amy Watson skød balletsæsonen i gang med et rent Bournonville-program med to ret forskellige balletter fra den gamle mesters hånd.
Aftenen startede med ´La Ventana´ fra 1856 om den unge smukke spanske senorita, der befinder sig på en café på et torv i en spansk by. Mændene flokkes om hende i en grad, så det nærmer sig chikane. Hun reddes af den galante senor, og de tiltrækkes af hinanden. Scenen skifter til senoritaens sovegemak, hvor hun har et gigantisk spejl. Balletten ender på torvet, hvor senor og senorita for alvor har fundet hinanden.
Det er en enkel handling, men dansemæssigt er den stadig interessant i 2025. Spejlscenen, hvor senoritaen danset af Holly Dorger står med ansigtet mod spejlet og en danserinde (Hannaë Miquel) spejler hende bag spejlet, giver en flot virkning. Holly Dorger var iført en drøm af en hvid kjole med flæser, der gav hende et romantisk og spansk look. En meget veloplagt Jón Axel Fransson var senor. Han indtog scenen og fik alle med sig.
Der var en dejlig stemning i balletten, og på trods af at Bournonville selv aldrig kom til Spanien, har han haft fantasi til at sammensætte trin, der ser spanske ud.
Alexander Stæger har iscenesat `La Ventana´ og har fået en tidssvarende og vedkommende historie ud af det. Skønt at nutidens snak om uønsket seksuel opmærksomhed kan få en plads i en ballet fra 1856.
Christian Friedländers scenografi med et gigantisk maleri, der kan vendes til en væg med et spejl, er flot og velfungerende.
Efter pausen var turen kommet til Belgien med ´Kermessen i Brügge´ fra 1851. Historien handler om tre brødre og tre søstre og deres far. To af brødrene Adrian og Geert er kærester med søstrene Trutje og Marchen, mens forholdet mellem broderen Carelis og den yngste søster Eleonore er i sin spæde start. Søstrenes far Mirewelt (Mads Blangstrup) bliver overfaldet, og brødrene kommer ham til hjælp. Som tak får Adrian en kårde, som kun kan bringe sejr, Geert en ring, som vil få alle til at forelske sig i dens ejer, mens Carelis får en basfiol, som tvinger alle til at danse. De fortryllede gaver bliver både en velsignelse, men også en forbandelse.
´Kermessen i Brügge´ har mange komiske aspekter. Da brødrene har fået deres gaver, drager de ud i verden. Geert har en fest med ringen, der tryllebinder kvinder, og han forkæles af den smukke Fru van Everdingen (Astrid Elbo) på trods af, at gør et noget kluntet indtryk. Geert blev på premiereaftenen danset af Nico Janssen, og han fik maksimalt ud af sin rolle – både når han fik klø af sin svigermor og i nydelsen af de mange damer.
Sebastian Suhr var flot i rollen som Adrian, der går lidt amok med sit sværd. Agnes Rosendahl og Elvira Thomsen var sjove som henholdsvis Marchen og Johanne, der bliver både nervøse og rasende, da deres kærester blafrer af. Krystalkuglen hos Mirewelt beroliger dem dog. Det er flot lavet, når synet fra kuglen projiceres op på scenens bagvæg.
Eukene Sagues og Tobias Praetorius dansede partierne som Eleonore og Carelis. Der er meget dans til dem begge, og her kommer Bournonvilles stil i den grad til syne. Man skal ikke lade sig narre, når alt ser let ud, som kunne vi i publikum springe ind. Det er hundesvært, men Bournonville afskyede enhver form for overdrevet artisteri. Hvor en russisk koreograf på den tid ville indlægge bravur og pauser til applaus, lader Bournonville sine dansere fortsætte en solo uden at lade ham eller hende løbe frem til scenekanten. Både Eukene Sagues og Tobias Praetorius mestrer Bournonvilles teknik. De var charmerende sammen.
Bournonvilles ´Kermessen i Brügge´ er som nævnt fra 1851, men hans trinsprog er sine steder ret moderne. Når Carelis (Praetorius) spiller på sin fiol, og alle tvinges til at danse, er det komik på højt plan, når danserne ikke kan turnere deres fødder, fordi de er fortryllede.
Jérôme Kaplan har skabt både kostumer og scenografi. Man føler sig nærmest hensat til Brügge.
Rose Gad og Dinna Bjørn har iscenesat. De tilhører forskellige Bournonville-generationer. De har oplagt inspireret hinanden og skabt en sjov forestilling, hvor alle aspekter af eventyret kommer over rampen.
Det er oplagt, at balletchef Amy Watson tager sin opgave med at forvalte arven efter Bournonville alvorligt. Spændende at se hvilke nye tiltag, hun har i posen.
,
La Ventana og Kermessen i Brügge på Det Kongelige Teaters gamle scene
LaVentana
Medvirkende: Holly Dorger, Jón Axel Fransson, Petra Love, Isabella Walsh, Guilherme de Menezes, Hannaë Miqul, Balthazar Sénat, Fiona Lee, Isabella Carroll, Joscelyn Dolson, Lanua Atkins, Vitor de Menezes, Lorenzo Di Loreto, Oliver Marcus Starpov og Oliver Gunderskov.
Dirigent: ChristianØland
Koreografi: AugustBournonville
Musik: H.C. Lumbye og V. C. Holm
Scenografi: Christian Friedländer
Kostumedesign: Kirsten Lund NielsenLysdesign: Jesper KongshaugIscenesættelse: Alexander Stæger
Kermessen i Brügge
Medvirkende: Mads Blangstrup, Eukene Sagues, Tobias Praetorius, Christina Hammari, Agnes Rosendahl, Elvira Thomasen, Sebastian Suhr, Nico Janssen, Astrid Elbo, Birgitta Lawrence, Nathan Compiano, Oliver Marcus Starpov, Mattia Santini, Lorien Ramo Ruiz, Oscar Ainscough, Lania Atkins, Katherine Stevens, Caroline Baldwin, Sylvester Jønson, Josephine Henriksen, Stephanie Sahlgren, Wilma Li, Vitor de Menezes, Oliver Marcus Starpov, Balthazar Sénat, Hannaë Miqul, Clara Adrian, Katherine Stevens, Alyssa Douglass, Caroline Iversen, Sophie Andersen og Corps de ballet.Dirigent: Christian Øland
Koreografi: August Bournonville
Musik: H.S. Paulli
Scenografi og kostumedesign: Jérôme Kaplan
Lysdesign: Michael Korsch
Iscenesættelse: Rose Gad og Dinna Bjorn
Varighed: 2 timer og 20 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 30. august til 13. september
