
Der har været reklameret kraftigt for Natalia Osipovas ene forestilling på Det Kongelige Teaters gamle scene søndag den 24. maj. Russiske Natalia Osipova, der fyldte 40 år den 18. maj i år, startede sin karriere som korpsdanser ved Bolsjojteatret. Hun har optrådt verden over – i Paris, Milano, Berlin og New York. Hun har været Principal Dancer ved America Ballet Theatre, men er fra 2013 solodanser ved Royal Ballet of London.
Ved sit besøg i København havde hun 6 dansekollegaer med sig med et program bestående af 6 koreografier.
Publikum skulle dog gennem en forsinkelse på en halv time, før forestillingen kunne gå i gang. Hvad denne skyldtes, kom der ingen forklaring på.
Første del af forestillingen bestod af 5 koreografier, som ikke blev danset i den rækkefølge, der var angivet i programmet. Det er bestemt til at overleve, men hvem der dansede, var angivet forkert, således at Natalia Osipova ifølge programmet skulle danse i den store pas de deux fra Le Corsaire. Det var det ikke. Det var Anna Tsygankova. I værket ´Damage Skin´ var angivet, at Jason Kittelberger var eneste danser. Imidlertid var det et værk for en mand og en kvinde. Det kvindelige parti blev danset af Patricia Torres Díaz. Det krævede en del opklaringsarbejde at få det på plads.
Aftenen indledtes med pas de deux fra Frederick Ashtons ballet La Fille mal gardée fra 1959. Aftenens stjerne Natalia Osipova og Patricio Revé dansede, og det gjorde de formidabelt. Imidlertid er værket altmodisch og fremstår kedeligt. Otte unge piger fra ”OlgaMirza.Ballet” school dansede med. Det er en lidt gammeldags sag, og det hjælper ikke, at der kun danses et uddrag og til båndet musik.
Til gengæld var der liv i den store pas de deux fra ´Le Corsaire´. Giorgi Potskhishvili og Anna Tsygankova dansede det krævende parti. Det var russisk bravur fra begge dansere. De snurrede og sprang, så det gnistrede. De har begge en imponerende teknik. Han sprang næsten naturstridigt højt, og hun missede ikke et eneste trin. De havde da også publikum med sig, der klappede i takt og hujede.
Næste værk var moderne og skabt og danset af amerikanske Jason Kittelberger og Patricia Torres Díaz. De var unisont klædt i brændt orange todelte kostumer – og de dansede begge i strømpesokker. Det var et smukt værk, og de klædte hinanden.
Natalia Osipova dansede pas de deux fra ´Giselle´ med Giorgi Potskhisvili. Igen var det smukt danset, men det er svært at komme ind i stemningen om den sørgelige historie om den unge pige, der danser sig ihjel, når der kun danses et lille uddrag. Også her var den manglende levende musik et problem.
Aftenens første halvdel sluttede med Kenneth MacMillans solo ´Isadora´ til musik af John Tavener med Natalia Osipova. Hun var iført orange toga, og man følte sig hensat tilbage i tiden, hvor Isadora Duncan chokerede med sine bare fødder. Der var varme og sjæl i dansen.
Aftenen sluttede med Jason Kittelbergers værk ´Ashes´ for to par til musik af Nigel Kennedy and the Kroke Band. Det er et lidt melankolsk værk om en kvinde, der kigger tilbage på sine relationer i fortiden. Musikken er klezmer-agtig, og dele af værket giver mindelser til traditionel folkedans. Værket gav plads til soli og pardans. Det var sine steder gribende, når hovedpersonens ensomhed for alvor blev udstillet.
Det var alt i alt en noget ujævn aften, Natalia Osipova og hendes dansere leverede. Der var bestemt lyspunkter, men med billetpriser, der for de dyreste rundede 1.100 kr. kunne man forvente lidt mere styr på praktikken – især når der ikke leveres levende musik.
Osipova – Force of nature
Medvirkende: Natalia Osipova, Jason Kittelberger, Giorgi Potskhishvili, Anna Tsygankova, Patricio Revé, Francisco Serrano og Patricia Torres
Varighed: 2 timer inkl. pause
Spilleperiode: 24. maj 2026





