Det er fjerde gang, Tivoli opfører balletten ´Snedronningen´ baseret på H.C. Andersens eventyr af samme navn. Første gang var i 2019 og forestillingen er efterfølgende opført hvert andet år – alternerende med Balletchef Peter Bo Bendixens egen udgave af ´Nøddeknækkeren´.
Snedronningen har koreografi af ukrainske Yuri Possokhov, scenografi af H.M. Dronning Margrethe og musik komponeret til balletten af Oh Land. Det er et stjernecast om noget. Dronningen var til stede ved repremieren sammen med både familie og venner. Det er altid festligt, og en meget glad dronning var til stor jubel på scenen ved fremkaldelserne.
Yuri Possokhovs koreografi fanger fint historien om de to unge mennesker, der elsker hinanden, men hvor en splint i Kays øje sætter kærligheden på pause for en stund og sender Gerda ud på en prøvelses- og dannelsesrejse.
Han har delt sin ballet ind i scener. Først møder publikum Gerda og Kay på taget mellem deres to lejligheder, hvorefter de to er sammen med Gerdas bedstemor vittigt danset af Allan Clausen. Det er en bedstemor med slag i, for hun kan da sagtens danse på de tåspidssko, som Kay har givet Gerda. Det er sjovt at se, hvordan Allan Clausen kan sidde i en knirkende gyngestol for derefter at hoppe elegant op på tå.
En smuk skøjtescene får en stor del af kompagniet på gulvet. Det er smukt og romantisk på en gang, når danserne glider hen over scenen i fine kåber med pelskant.
Gerda drager ud på en rejse for at finde sin Kay og møder i næste scene ”konen der kunne trolddom”. Det er Allan Nielsen iført en stor og meget spraglet kjole. Her ser man virkelig Dronning Margrethes glæde over farver. Det er sjovt, når konen inviterer Gerda med i en lille robåd. Det er et fint teatertrick, at danserne nærmest kan ”tage båden på”. Hun møder blomsterne, der yndefuldt slanger sig.
I selskab med kragerne får Gerda både nye venner og møder en jaloux kragedame. Hun er ikke vild med, at krageherren tager sig af Gerda. I det fine slot ser Gerda en prins, der meget ligner Kay, men som ikke kendes ved hende. Her får hun en fin lyseblå kåbe og låner en karet.
I forestillingens anden halvdel bliver Gerdas karet overfaldet af en gruppe røvere. De er anført af røverkonen, vittigt danset af Tommy Edvardsen. Gruppen binder Gerda, men hun reddes af røverpigen, der søstersolidarisk slipper Gerda fri.
Der er et stort møde med finnekonen og hendes finnedansere. Damerne er iført meget korte shorts og har bar mave. Det ser godt, men en anelse malplaceret ud. De befinder sig i kulden, så deres outfit passer ikke helt.
Med rensdyret når Gerda Snedronningens bolig og får reddet sin Kay. De vender sammen tilbage til lyset og blomsterne som nye næsten voksne mennesker.
Possokhovs koreografi er både klassisk og moderne. Han er inspireret af flere af hiphoppens greb, og det klæder danserne. Oh Lands musik har en forunderlig klang og klæder historien.
På premiereaftenen dansede Laurie Guldmann det kvindelige hovedparti som Gerda. Det er en kraftpræstation, for hun er på scenen hele tiden. Hun har en på en gang sødmefyldt og fandenivoldsk udstråling kombineret med en flot teknik. Vincent Vernal er hende en værdig partner som Kay. De klæder hinanden både mens de er kåde børn, og i transformationen til voksenlivet, der rammer dem i forestillingens sidste del. Vincent Vernal har en drenget charme, og man forstår både Gerda og Snedronningen, der prøver at fange ham ind.
H.M. Dronning Margrethe har skabt nogle flotte kostumer, og hendes scenografi med blomster, der ved hjælp af Morten Justs videodesign vokser i scenens sider er fin.
Forestillingen er helstøbt og rørende, og selv om vi nede på rækkerne ved, at det hele ender godt, er vi på pinebænken, indtil det øjeblik hvor Kay kysser sin Gerda.
Balletchef Peter Bo Bendixen har et flot kompagni med gode dansere, og så har han tiltrukket gode kræfter til at skabe rigtig gode forestillinger. Han giver Det Kongelige Teater i den anden ende af byen mere end kamp til stregen.
Forestillingen danser til den 21. december, så der er al mulig grund til at komme afsted. Billetten giver adgang til det smukt julepyntede Tivoli.
,
Snedronningen i Tivolis Koncertsal
Medvirkende: Laurie Guldmann, Vincent Vernal, Nadia Skriver Rosenby, Allan Clausen med mange flere.
Koreografi: YuriPossokhov
Scenografi & kostumer: H.M. Dronning Margrethe
Musik: Oh Land
Libretto: Camilla Hübbe
Videodesign: Morten Just
Lysdesign: Al Crawford
Lyddesign:Ísidor Jökull Bjarnason
Varighed: 2 timer inkl. pause
Spilleperiode: 27. november til 21. december 2025
