
Det er dejligt med nye balletter, der udfordrer og bringer et frisk pust til publikum. Skønt er det dog også, når en klassisk ballet som ´Tornerose´ finder vej til repertoiret. Lørdag aften var der repremiere på ´Tornerose´ i engelske Christopher Wheeldons koreografi fra 2010 og selvfølgelig med Tchaikovskys vidunderlige musik.
Historien er den sædvanlige. Ved Torneroses barnedåb er en mængde feer inviteret, og de har alle gaver med til at forgylde den lille piges liv. Imidlertid har kongens ceremonimester Catalabutte glemt at invitere Syrenfeens søster Carabosse. Det tager hun sig meget nær, og hun dukker uanmeldt og rasende op til festen. Hun kaster en forbandelse over den lille pige og erklærer, at hun vil stikke sig på en ten på sin 16-års fødselsdag og dø af det. Syrenfeen mildner straffen til, at Tornerose ”kun” skal sove i 100 år.
Franske Jérôme Kaplan har lavet både scenografi og kostumer. Han har skabt et stramt lilla outfit og udstyret Carabosse med gnistrende rødt hår, og denne kvinde lader sig ikke formilde. Med sig har hun fire lakajer i tilsvarende lilla beklædning, men med skulderpartiet blottet og en maske som en mundkurv til hunde. Alle har lange piske. Det var i sandhed et kobbel af SM-lignende væsner. Stephanie Chen Gundorph var Carabosse, og hun var pragtfuld i en rolle, hvor hun seriøst er en heks, og hendes lakajer var tilpas underdanige over for hende og frygtindgydende over for alle andre.
I titelpartiet som Tornerose sås sydkoreanske Ji Min Hong. Hun er yndig og har en flot teknik, hun var sjov, når hun drillede sine forældre med, at tenen ikke var farlig men kær, og da hun teenageforvirret kom hjem fra parken med kjolen i uorden og slet ikke var klar til at tage imod sine bejlere. Hun klarede de hundesvære balancer i dansen med sine fire bejlere med bravur og brillerede i grand pas de deux med Ryan Tomash. Mon der ikke ligger en udnævnelse af hende til solodanser forude. Ryan Tomash var flot som prinsen. Han har lange linjer, en fantastisk teknik, og så er det virkelig svært ikke at blive blød i knæene, når man ser ham danse. Han og Ji Min Hong var et flot par. De fire bejlere blev danset af Gregory Dean, Jón Axel Fransson, Jonathan Chmelensky og Emerson Moose, og de viste alle overskud.
Balletten har dejlig meget dans for både solister og korpset. I tredje akts divertissementer er Tobias Praetorius god som spankulerende Blå Fugl, og Tara Schaufuss var ham en sød partner som Prinsesse Florine. Urkomisk er det, når han- og hunkat efterfølgende kommer på scenen, og hankatten, charmerende danset af Liam Redhead, spytter nogle blå fjer ud af munden.
Der var flotte præstationer fra de mange feer – danset af Joscelyn Dolson, Isabella Walsh, Beatriz Domingues, Tomoka Kawazoe, Grace Curry, Camilla Ruelykke Holst og Emilie Pasgaard-Jensen.
I karakterrollerne var Morten Eggert uforlignelig som den brødebetyngede Catalabutte med rod i gæstelisterne.
Jérôme Kaplans scenografi gav mindelser til Solkongens hof, og to trapper gav et imponerende look. Et stort transparent maleri med en scene fra eventyret gav en fin effekt.
Man kan spørge, om publikum i 2025 har brug for en ballet over et meget gammelt eventyr. Svaret må være et rungende ja. For det første bliver Tchaiskovskys musik aldrig forældet. Dertil kommer, at historien har så mange lag, at hvor i livet man end er, vil den sige en noget. Det er en historie om transition fra barn til voksen og om den spirende og altopslugende kærlighed, der redder Torneroses liv. Den er historien om et forældrepar, der vil gøre alt for at skærme deres datter, men ikke formår det. Alle tene kan ikke fjernes fra børn. De vil uvægerligt blive stukket, men vil forhåbentlig klare sig. Endelig er det fortællingen om hævn og tilgivelse. Den har alt – og så en påmindelse til alle: Husk at tjekke, at alle er med på gæstelisten.
,
Tornerose:
Musik: Pyotr Ilyich Tchaikovsky
Dirigent: Niklas Hoffmann
Koreograf: Christopher Wheeldon
Scenografi og kostumer: Jérôme Kaplan
Medvirkende: Joscelyn Dolson, Stephanie Chen Gundorph, Jón Axel Fransson, Jonathan Chmelensky, Mads Blangstrup, Christina Hammari, Morten Eggert, Balthazar Sénat, Hammes Miquel, Isabella Walsh, Beatriz Domingues, Tomoka Kawazoe, Grace Curry, Camilla Ruelykke Holst, Emilie Pasgaard-Jensen, Oliver Marcus Starpov, Sebastian Suhr, Fileppe Maraes, MacLean Hopper, Schonan Greve, Vitor Menezes, Jimmy Coleman, Tobias Praetorius, Guilherme de Menezes, Samuel Zaldivar, Ji Min Hong, Gregory Dean, Emerson Moose og Ryan Tomash
Lysdesign: Mary Louise Geiger
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 25.1. til 22.3.2025