Ritualer og transitionsfaser – fødsel, seksualitet og død er hovedtemaerne i Anja Behrens´ libretto til forestillingen ´Under Dybet´. Ballettens dansere er stærkt i overtal med hele 45 dansere, men forestillingen er en hybrid mellem ballet, moderne dans, elektronisk musik, der både er nykomponeret og inkorporerer diverse pophits. Dertil kommer en sanger, fem operasangere og en elektronisk musiker. Når de alle er der, er der trængsel på operaens store scene. Endelig medvirker 5 børn som statister.
Gennemgående figurer er ”De 5 rejsende” – danset af Astrid Elbo, Stephanie Chen Gundorph, Eukene Sagues, Sebastian Pico Haynes og Alexander Stæger. De var oplagte valg til koreografien, der både havde klassiske og måske især moderne elementer. De optrådte ”nøgne” – dog med lys beige undertøj. Enhver bevægelse kan ses og hvis det ikke bogstaveligt er nøgent, føles det sådan – både for publikum, men så sandelig også for danserne.
De fem operasangere leverer et både alvorligt og en smule humoristiske indslag, der hjælper handlingen videre.
I første akts ´Fødsel´ er ”de 5 rejsende” flankerede af 5 børn, inden de vrider sig i jord. Helt bibelsk er de kommet af jord.
I andet akt ´Seksualitet´ er man ikke i tvivl om, hvad der er på spil, når alle dansere i deres ”nøgenhed” i par nærmer sig hinanden – mere og mere må man sige. Det er dame/dame, herre/herre og endelig herre/dame. Det er skåret ud i en virkelig tyk gang pap, at mange konstellationer er mulige. (Det vidste vi i virkeligheden godt ude på rækkerne). Det var en moderne koreografi, men akten blev for lang. Man nåede at tænke, om det ikke snart var forbi.
Den visuelt flotteste del er tredje akt ´Død´, hvor et gigantisk og flot rødt kranium er opstillet på scenen. Det er så stort, så både dansere og sangeren Marianne Ernst Dam passer ind i øjenhulerne. Danserne er iført nogle fjerkostumer i henholdsvis orange, rød, pink og lilla. For ansigtet havde de en maske, der var prydet med en fjerbuket på hovedet. Det gav mindelser til mexicansk fejring af de døde. Danserne bevæger sig i formationer – et imponerende syn.
De fem solister gjorde det fremragende, for den moderne koreografi kræver meget af den enkelte. Der skal både teknik og mod til at improvisere til. Alle dansere leverede en fornem præstation, og det var oplagt, at dansen var kommet ind under huden på dem. Sjovt har det formentlig været at være med i skabelsen af, hvad man måske kan kalde et moderne ”Gesamtkunstwerk”.
De fem operasangere fungerer forestillingen igennem som et slags græsk kor, hvor de via sang kommenterer handlingen. De er ganske åbenbart med på den værste, når de ifører sig kæmpe kostumer, der i sidste scene består af nogle virkeligt gule kjoler og nogle røde hattetingester. I en anden scene har de fem nogle fine krinolinekjoler på, og her er de herrer Sten Byriel og Magnus Gislasons kjoler ikke forsynet med stof bagtil. Det har krævet en god portion humor af de to at vende sig med ryggen til, så vi alle kunne beundre deres bare popo. Også ved fremførelsen af musikken har de fem været på en rejse, for en række pophits indgår. Det giver en sjov og anderledes effekt, når Sten Byriel synger ´Like a Virgin´. Det var mil fra Madonna, men på den gode måde.
Også danserne kaster sig flere gange ud i sang eller citater fra sange. Man skal lige opdage det, når en sanger siger `Oops I did it again´. Så kom Britney Spears lige på banen. Den havde vi ikke lige set komme.
Til premieren var mange kollegaer til de optrædende mødt op, og det kunne høres på anerkendende tilråb både under forestillingen og ved de efterfølgende fremkaldelser. Det giver altid en festlig stemning, når salen er med de optrædende. Dog er det muligvis et lidt skævvredet billede af, hvordan kunstnerne vil blive modtaget de efterfølgende aftener.
Det er i høj grad prisværdigt, at Balletmester Nikolaj Hübbe giver et team af kunstnere bestående af instruktør Anja Behrens, Scenograf Christian Albrechtsen, komponist Jeanett Albeck og koreograferne Oliver Marcus Starpov og Sebastian Kloborg frie hænder til at skabe et helt nyt værk. Det kræver mod, og det skal der til, så Den Kongelige Ballet ikke stagnerer i de sikre valg. Publikum må gerne blive rystet lidt. Det blev vi bestemt ude på rækkerne.
Man har villet meget med historien, og det blev sine steder for overvældende og svært forståeligt.
Under Dybet i Operaen
Dansere: Astrid Elbo, Stephanie Chen Gundorph, Eukene Sagues, Sebastian Pico Haynes og Alexander Stæger med mange flere
Operasangere: Marianne Novrup Børch, Elisabeth Halling, Gitta-Maria Sjøberg, Sten Byriel og Magnus Gislason
Sanger: Marianne Ernst Dam
Basunister: Elias Fridolksson, Mads Hyhne, Petter Hängsel, Anders Flint Mikkelsen, Jakob Munck Mortensen og Kasper Thaarup
Elektronisk musiker: Christian Vium
Koncept: Anja Behrens og Christian Albrechtsen i tæt samarbejde med det kunstneriske hold
Libretto: Anja Behrens
Iscenesættelse: Anja Behrens
Scenografi og kostume: Christian Albrechtsen
Koreografi: Oliver Marcus Starpov og Sebastian Kloborg i samarbejde med danserne
Nykomponeret musik og arrangement: Jeanett Albeck
Lys: Mathias Hersland
Basunarrangør & Kapello: Jakob Munck
Musikproducer: Jeanett Albeck i samarbejde med Christian Vium
Varighed: 1 time og 45 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 20. april til 10. maj 2024
