Det belgiske kompagni ´Peeping Tom´ var i København i 2024 med forestillingen TripTych: The Missing Door, The Lost Room, The Hidden Floor skabt af Gabriela Carrizo (sammen med Franck Chartier). Den spillede i det rå rum i Østre Gasværk. Invitationen var kommet fra Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth aka ´København Danser´. Dengang blev kunstnerisk leder af kompagniet Gabriela Carrizo så forelsket i rummet, at hun skabte sin næste forestilling, så hun vidste den ville passe ind netop her.
Det blev til værket ´Chroniques´, der havde verdenspremiere i Frankrig i juni 2025 på Théâtre National de Nice. Her et lille år efter indtager kompagniet Gasværket igen med forestillingen. Scenen henligger i mørke, indtil en mand kun iført boksershorts kommer til syne. Han ser på de sten, der ligger spredt på scenen. Han får bygget en forhøjning af dem og kravler op. Vi har mødt hulemanden. Fire andre herrer er iført hverdagstøj og bevæger sig lidt hvileløst omkring, indtil en stor papkasse falder ned fra loftet. Den indeholder, hvad der ligner en printer eller en kopimaskine. Flere personer iført sorte kjortler og store guld/messingfarvede hatte med rund top og gigantisk skygge a la hatte fra Vietnam. På to vægge var opspændt lærred, der under forestillingen blev malet på. Samtidig blev der ivrigt smedet på stenene.
En hånd bliver smidt på scenen, og mændene spiller fodbold med den tilsyneladende fuldstændig upåvirkede af, hvor dybt mærkeligt det hele er.
I næste sekvens har tre af mændene brynjehjelme på hovedet til et komisk Monty Python-agtigt iscenesat tableau, hvor de først befrier hulemanden, der sidder fast under en stor sten – og dernæst uden betænkning ruller ham ind under den igen.
En helt absurd scene starter med et par – hun (danset af en mandlig danser) i sort kjole – han i sort jakkesæt. Det ender dårligt for kvinden, for hun bliver skudt og stedt til hvile mellem bunken af sten. Dødsspiralen fortsætter, da personerne en for en bliver skudt og sidstemanden bestemmer sig for at begå selvmord. Samtidig sprøjter stenene gul maling ud over scenen. Malingen bliver fejet hen over scenen med to skrotagtige robotstøvsugertingester.
I en humoristisk/grotesk scene skifter pistolen hænder mellem to af mændene. Den ene danser i en fastlåst skrædderstilling, mens han bliver båret rundt.
Mirakuløst vækkes alle til live igen.
Hattene forvandles til skjold, og danserne bliver til små hobbitagtige væsner, der tumler rundt.
De fem herrer har alle utrolig kropskontrol, hvad enten de bevæger sig i slowmotion, krøller sig helt sammen eller kaster sig ud i breakdans i en setting af moderne dans. Dansen foregår til tider i spasmer, ligesom illusionen om, at stenene er ultratunge bruges, når ikke det med vilje vises, at de ikke vejer noget. I en af slutscenerne er en af herrerne iført brunt 60-eragtigt jakkesæt, firkantede briller, og til tonerne af ´I will always love You´ kommer der en kikset dans. Herligt, for gennem det kiksede ses en teknik, man kun kan misunde. Danserne er meget forskellige, men de skaber et unikt rum sammen. Lydbilledet går fra fuglelyde, til mørke rekviem og moderne musik.
Forestillingen skifter i tid fra stenalder til rumalder – fra fiktion til virkelighed. Er der en mening – ja men ikke helt klar. Og ikke alt skal kunne forklares.
En god ven spurgte mig, hvordan premieren på ´Chroniques´ havde været, og svaret var: Mærkeligt, seriøst mærkeligt, men fantastisk.
Godt at de herrer Birkkjær og Mieth har lokket Peeping Tom til Danmark igen.
,
Chroniques
Kunstnerisk leder og koreograf: Gabriela Carrizo
I samarbejde med:Raphaëlle Latini
Medvirkende og medskabere:Simon Bus, Seungwoo Park, Charlie Skuy, Boston Gallacher and Balder Hansen
Lyd-design:Raphaëlle Latini
Scenografi:Amber Vandenhoeck med Edith Vandenhoeck
Lysdesign: Bram Geldhof
Kostumer: Jana Roos, Yi-Chun Liu en Boston Gallacher
Maleri på bagtæppe:Seungwoo Park
Varighed: 85 minutter uden pause
Spilleperiode: 21. til 23. maj 2026 i Østre Gasværk
