Selene Muñoz kræver ingen særlig præsentation hos det københavnske publikum, der elsker dans. Den dansk/spanske danser er en ener, der har udbredt flamenco i Danmark. Hendes nye danse- og musikforestilling ´PULS´ fremføres af hende og MacLean Hopper, der til daglig danser på Kongens Nytorv i Den Kongelige Ballet. Med sig har de percussionisten David Hildebrandt, Jesper Thorn på kontrabas og gruppens sanger Jesper Paasch.
Forestillingen er opdelt i fire dele á 20 minutter og inviterer os rundt i Verden med en japansk, en nordisk, en spansk og en universel del. Det er videreførelsen af Selene Muñoz´ tidligere værker.
I Japan er Selene Muñoz og MacLean Hopper iført store, smukke kimonoer, som de meget effektfuld svinger og slynger rundt om kroppen, indtil de placeres på to højt placerede rundstokke. Musikken er dyster og føres an på tre store trommer, som begge dansere og David Hildebrandt hamrer på. Det kræver både rytme og stamina.
Selene Muñoz og MacLean Hopper danser i lange perioder nærmest unisont, men tag ikke fejl. Der er en kvinde og en mand på spil her. Det er alle klar over. I dele af koreografien er der traditionelle duetter, og der er adskillige løft.
I forestillingens anden halvdel ligger kontrabassen på gulvet. Store frynsegardiner hænger fra loftet. Selene Muñoz er iført rød frynsenederdel, røde sko og sort stram trøje. Hendes hænder glider ud og ind gennem gardinerne i en dans med frynser. Mændene iført åbentstående skjorter, der åbenbarer sorte ærmeløse t-shirts, danser med. Den spanske ild er tændt, vifter slås ud og ind og slås mod hinanden.
Forestillingen ender i et humoristisk nummer, hvor Selene Muñoz er iført et kostume med mindelser til en ananas. Der er vibes til Caribien, publikum opfordres til at synge med på deres sang. Det er sjovt, men også en anelse påklistret efter tre mere alvorlige dele.
Man kan altid sige, at der vist er langt fra Bournonvilles klassiske trin til Selene Muñoz flamenco koreografi. Men der er også ligheder, for Bournonville ønskede den ægte danseglæde som for eksempel i ´Napoli´, og sådan har Selene Muñoz det også. MacLean Hopper danser imponerende op til Selene Muñoz og er hende en god partner. Han er ikke bange for hende, og det kunne godt ske med en person med pondus som Muñoz. Han mestrer de dybe svaj i ryggen, og han har lært alle de rytmiske slag, der indgår i koreografien. Han kan også nogle ”blæretrin”, når han uden tøven springer med begge ben op på en høj kasse.
I flamencoen er musik og sang lige så vigtig som dansen, og i ´PULS´ er der trommer af enhver slags, røde vifter slår rytmer, kontrabassen står, ligger og bliver båret rundt. I en sekvens har alle en hvid spadserestok i hver hånd. Sådan 10 stokke kan give en vældig og rytmisk larm, og så er det sjovt.
David Hildebrandt kan skabe rytmer på diverse trommer, sin brystkasse, sine klappende hænder med meget mere. Han kan få publikum med sig og få dem til at klappe i takt. Det er en kunst, for det går ofte i fisk, og publikum sidder forvirrede tilbage. Det sker ikke for David Hildebrandt. Han gør salen tryg med sit vid og sin rytmesans. Og så har han oplagt humor og tager ikke sig for alvorligt.
Jesper Thorn spiller kontrabas, og han er helt forrygende og er med på, at hans instrument ligger, står og bliver båret rundt på af de andre medvirkende.
Jesper Paasch er gruppens sanger. Han formår at skabe en næsten samisk stemning med sin sang, som forstærkes, da han spiller på et dyrehorn.
Selene Muñoz er en unik kunstner. Hun stråler i sine produktioner og er oplagt showets stjerne. Det betyder dog ikke, at nogen står i skyggen af hende. Hun er fantastisk til at give sine medvirkende mulighed for at shine alene. Alle har soli og det er generøst og viser, at hun er en ægte diva, der ikke behøver at hævde sig for at blive set.
Kostumerne er igen skabt af ´By Luna Design´ aka Selene Muñoz´ mor. Hun har en kreativitet og en akkuratesse i skabelsen af ultrasmukke kostumer, der er gigantiske, men samtidig mulige at danse i.
Det var skønt at opleve en dansant, musikalsk, alvorlig og humoristisk forestilling, hvor det var svært ikke at rocke med.
,
Puls
Skabt & koreograferet af Selene Muñoz
Dansere: MacLeanHopper & Selene Muñoz
Percussion & komposition: David Hildebrandt
Kontrabas & komposition: Jesper Thorn
Kostumer & Scenografi: By Luna Design
Sang & stemmer: Jesper Paasch
Lysdesign: Martin Danielsen
Lyddesign: Casey Wille
1 time og 40 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 31. oktober til 2. november i Glassalen i Tivoli
