Fra første øjeblik bliver publikum fanget af et visuelt overflødighedshorn, da ‘Shen Yun’ mandag aften indtog Royal Arena med det første af fem shows. Forestillingen består af omkring 20 kapitler, præsenteret af en kinesisk og en engelsksproget vært, der fører publikum gennem de forskellige temaer og historier.
Forestillingen bevæger sig hurtigt fra den ene scene til den næste – fra rolige, elegante dansenumre til dramatiske fortællinger om krig og mod, og videre til stille, mere eftertænksomme øjeblikke. Til sidst samler det hele sig i store scener med masser af lys, farver og effekter. Hvert afsnit har sit eget udtryk, og det gør, at man hele tiden er med.
Performerne bevæger sig med imponerende præcision mellem baggrundsskærm og scene, og grænsen mellem det digitale og det fysiske bliver flere gange udvisket. Effekterne er ikke bare til pynt, men en del af fortællingen og giver scenen en fornemmelse af at være større, end den egentlig er.
Kostumerne er farverige og elegante, og koreografien sidder skarpt. Mange sekvenser trækker tydeligt på klassisk kinesisk tradition, hvor bevægelser og udtryk bærer historien frem. I de stille passager får detaljerne lov at stå frem, og samspillet mellem lys, dans, musik og scenografi skaber ro og nærvær. I de mere energiske dele fyldes scenen med tempo og farver, leveret med sikkerhed af et veltrænet ensemble. Skiftene mellem det stille og det kraftfulde fungerer godt og holder oplevelsen levende.
Royal Arena føles dog til tider som en lidt for lille ramme til en produktion med så store ambitioner. Flere af de mest spektakulære scener kunne have haft gavn af mere plads til at folde sig helt ud.
Alt i alt er det en visuelt imponerende og veludført forestilling. ‘Shen Yun’ formår at samle kostumer, koreografi og effekter til en oplevelse, der både underholder og fascinerer. Hvert kapitel står stærkt i sig selv, og tilsammen giver de et farverigt indblik i kinesisk kultur og historie.
