‘Bytte Bytte Baby’ er indtil videre årets sjoveste, mest folkelige danske komediefilm. Mille Dinesen er tilbage på skærmen i sin glansrolle som arbejdshesten Cecilie, der så inderligt ønsker sig et barn. Men det gør Katinka Lærke Petersen alias Liv også.

Cecilie er gift med Andreas spillet af Lars Ranthe og Liv er gift med Malte spillet af Kasper Dalsgaard.

Begge par går vældigt meget igennem for at få ønskebarnet. De kontakter uden at kende hinanden, en fertilitetsklinik, hvor det ”uheldige” sker at klinikken får ombyttet de befrugtede æg. Det vil sige at den alternative Liv er gravid med kontrolfreaken Cecilies baby og omvendt.

Begge kvinder beslutter sig for at gå igennem graviditeten og deres ægtemænd Andreas og Malte gør alt for at stå igennem de 9 måneder. 

‘Bytte Bytte Baby’ er sprækket med sjove scener fra hvad de forskellige kvinder mener, at der skal spises og drikkes, mens de fysisk og mentalt går igennem et hav af humørsvingninger, kådhed, frygt og lykke. Liv og Cecilie bliver begge graviditetspoliti overfor den anden. Og både Cecilie og Liv mener at vide hvad som er bedst for baby.

Instruktør Barbara Topsøe- Rothenborg har selv være igennem en fertilitetsbehandling og ønsker med denne film at gøre op med tabuet om at gå i fertilitetsbehandling. Og ønsker med ‘Bytte Bytte Baby’ at give rum til emnet.

Forfatteren Pia Konstantin Berg har skrevet manuskript til filmen. Pia vandt Gyldendals romankonkurrence med ”Sommeren Venter” og ´Bytte Bytte Baby´ er en historie om fertilitetsbehandling men også om graviditet, forældreskab og alle de holdninger og forventninger, der er knyttet til den moderne forældrerolle.

Komedien ‘Bytte Bytte Baby’ er en seriøs sjov familiefilm, der både giver de gode grin og lægger op til eftertænksomhed. Begge par er eminente og troværdige i rolleren.

Premiere: 16.3.2023

Medvirkende: Mille Dinesen, Lars Ranthe, Katinka Lærke Petersen, Kasper Dalsgaard med flere

Instruktør: Barbara Topsøe-Rothenborg

Producer: Marcella L. Dickmann

Manuskript og Ide: Pia Konstantin Berg