Det er altid spændende – ja næsten eksotisk at opleve kultur udenfor landets grænser. Det gælder, selv om man kun lige skal over broen og lander i Malmø Opera. Her har man sat Georges Bizets opera ´Carmen´ op med Katharina Thoma som iscenesætter.
´Carmen´ havde premiere i 1875, og siden har den gået sin sejrsgang over hele verden. I originaludgaven finder handlingen sted i Sevilla omkring 1830. Katharina Thoma har rykket handlingen frem til et tidspunkt i nutiden, men præcis hvornår er uklart. Fabriksarbejderskerne er iklædt røde kitler, der er tidløse, men kvindeligt folk og fæ har korte nederdele i stærke farver. Her føler man sig hensat til engang i 1960-erne.
Thoma har i sin opsætning villet sætte fokus på vold og drab på kvinder, og i operaen er der hele to kvinder der dør, fordi deres partner dræber dem. Den ene bliver slået ihjel af sin partner i åbningsscenen, og Carmen dræbes af sin tidligere elsker Don José i slutscenen. Don José er tilknyttet hæren og har i første omgang ikke øje for Carmen, men det ændrer sig hurtigt til, at han bliver nærmest besat af hende, og for hendes skyld deserterer han fra hæren. Carmen mister dog interessen for Don José og forelsker sig i stedet glødende i toreadoren Escamillo. Fra sin hjemby får Don José besøg af den unge kvinde Micaëla, der har brev med fra hans mor om, at moderen er syg. Micaëla har allerede ved forestillingens begyndelse opsøgt Don José, og man kan kun gætte på hendes følelser overfor ham.
Carmen i Claudia Ribas´ skikkelse er iført stramt rødt buksesæt af læder og kommer på scenen på en flot motorcykel, så underligt er det ikke, at Don José sunget af Matthew White får lukket øjnene op. Han på sin side får skiftet udseende (og nærmest personlighed) fra at være iklædt soldatertøj til senere at slå håret ud og slutte sig til røverbanden, som Carmen også er med i.
Der er i den grad drama, sex og intriger i historien. De ledende kvindeskikkelser er hinandens modsætninger. Carmen er forførerisk og frihedssøgende, mens Micaëla søger ægte kærlighed og besidder hjertets renhed. Der er rigeligt med elementer til, at følelserne kan komme i kog.
Desværre sker dette ikke i Katharina Thomas iscenesættelse. Hjertet banker ikke ekstra, for man føler ikke passionen mellem personerne. Både Claudia Ribas og Matthew White synger godt, men der er ingen glød mellem dem. Bedre bliver det ikke, da Escamillo sunget af Luthando Qave kommer på scenen. Knivscenen mellem ham og rivalen Don José er en tam affære, hvor ingen for alvor bliver bange. Kærlighedsscenerne med Carmen og Escamillo rammer også noget udenfor skiven, selvom Carmens sortgnistrende kjole og røde strømper i forestillingens anden halvdel er meget smukke, mens Escamillos toreadorjakke er så overlæsset, at den tenderer det ufrivilligt komiske.
Christoph Fischers scenografi består af en mur formet som en halvcirkel. Den er flot, men koret har sine steder lidt svært ved at komme ind og ud af scenen. I forestillingens anden halvdel forvandles muren til tyrefægterarena. Det er godt tænkt, at scenografien kan fungere på flere måder.
Malmø Opera har hele to kor – både voksenkor og et imponerende kor af børn. Begge kor har meget at synge i forestillingen.
Aftenens mest gribende præstation leveres af Yana Kleyn, der synger partiet som Micaëla. Hun har en pragtfuld stemme, og hun synger med en indlevelse og inderlighed, der griber én.
Bare for hendes skyld skal man skynde sig til Malmø. Og så skal man komme afsted for at opleve Georges Bizets forunderlige musik.
,
Carmen på Malmø Opera
Musik: Georges Bizet
Libretto: Ludovic Halévy og Henri Meilhac
Dirigent: Anna Skryleva/Elena Mitrevska
Regi: Katharina Thoma
Scenografi: Christoph Fischer
Kostume: Irina Bartels
Lysdesign: Olaf Winter
Koreografi: Sara Ekman
Medvirkende: Claudia Ribas Matthew White, Luthando Qave, Yana Kleyn, Magnus Lindegård, Ola Heinpalu, Eric Lavoipierre, Birgir Stefánsson, Johan Bogren, Céline Dewrée, Emma Björkegren.
Malmø Operakor, Malmø Operaorkester og Malmø Operas børnekor.
Varighed: 3 timer inkl. pause
Spilleperiode: 17. januar til 21. marts 2026
