Stemningen slås an ved indgangen til operaens store sal. På scenen er der hængt et gigantisk dybrødt fløjlsgardin op, der omslutter den store drejescene. Det er teater i teatret, fornemmer man. Det bliver bekræftet med Julia Hansens scenografi, der er centreret om drejescenen, der kan skifte fra Don Pasquales stue, Norinas værelse/badeværelse og Ernestos værelse for i sidste afdeling af forestillingen at frembringe et romantisk udeareal, hvor der fingeres et stævnemøde mellem Norina og Ernesto. Der er malede skyer i en scene med et stævnemøde, hvor medlemmerne af koret dukker op helt i hvidt, pudderparykker, parasoller og vifter. Så er der ikke et øje tørt.
Donizettis komiske opera fra 1843 frembringer smil på læben hele vejen igennem. Handlingen er fuldstændig fjollet, men da der ikke er så mange personer, er den til at følge med i. Den gamle ungkarl Don Pasquale har en nevø Ernesto, der efter planen skal arve ham. Don Pasquale vil gerne have ham gift med en velhavende ældre kvinde. Ernesto betakker sig, for han vil giftes med sin elskede Norina, så Don Pasquale smider i konsekvens heraf nevøen på porten. Ind kommer Doctor Malatesta, der støtter Don Pasquale i hans plan om, at han så skal giftes i stedet og få en masse børn. Den udkårne skal være hans søster Sofrina, der bor i et kloster og er meget sky. I virkeligheden er det dog Norina, og ægteskabet bliver indgået på skrømt via en falsk notar for at hun kan få del i Don Pasquales formue. Efter ægteskabets indgåelse forvandler Sofrina/Norina sig til en heks, der udnytter sin mand på det groveste og endda griber til vold. Til sidst bliver han så træt af hende, at det må slutte. Imens er Ernesto ved at gå ud af sit gode skind, for han har ikke råd til at gifte sig med sin Norina, når han ikke har støtte fra sin onkel.
På premiereaftenen sang Louise McClelland Jacobsen det store parti som Sofrina/Norina, og hun var fuldstændig forunderlig. Hun ser fantastisk ud, så man forstår, at hun kan fordreje hovederne på mændene omkring hende. Hun synger utroligt. Hun mestrer hundesvære passager i musikken, hvor både soli og duetter synges ekstremt hurtigt. I dele af arierne er der ikke meget tekst, men Louise McClelland Jacobsen formår at give mening til sangen, selvom hun ”bare” traller. Imponerende er hun i duet med Santiago Ballerini, der er hendes elskede Ernesto. Hun er sjov som skrap og voldelig hustru, og når hun intrigerer med Malatesta, den såkaldte doktor, sunget af Theodore Platt. Hun er fræk, når hun uden tegn på dårlig samvittighed ligger i med Ernesto for snuden af sin mand. Og lidt har hun også kørende med Maletesta – hun er om sig.
Markus Schwartz sang hovedpartiet som Don Pasquale. Han er vittig og ynkelig som den forfængelige gamle herre, som gerne vil prøve lykken med en ung kvinde, der kan give ham børn. Men han er også et menneske under al overfladen. Det er svært ikke at have en smule ondt af ham, og da hans såkaldte hustru både slår og smider sko efter ham kan selv hun se, at hun er gået for langt.
Santiago Ballerini er Ernesto, og han er lige til at forelske sig i. Han giver den som den lidt dovne nevø, der får sig en gedigen rusker, da hans onkel stiller ham stolen for døren, og forelskelsen i hans Norina stråler ud af ham.
Musikken er munter, men ikke kun. Allerede ved ouverturens anslag med en cello-solo aner man, at det hele ikke bare er som en luftig flødeskumskage. Der er melankolske og lyriske passager, der giver en dybde, som understreger både morskab og alvor.
Den komiske opera underholder, og man holder af både Don Pasquale, Ernesto og Norina på trods af de fejl, de alle oplagt har. Men de er mennesker af kød og blod. Doctor Malatesta fremragende sunget af Theodore Platt derimod er noget af en plattenslager, der forsøger at narre, bedrage og manipulere alle for egen vindings skyld – men det er også sjovt.
Mariame Clément har stået for iscenesættelsen, og hun har skabt en sjov, musikalsk og vedkommende forestilling.
Hvis man vil fordybe sig i operahistorie, kan man begynde med programmet, der indeholder flere gode artikler.
,
Don Pasquale af Gaetano Donizetti på Operaens store scene
Medvirkende: Markus Schwartz, Theodore Platt, Santiago Ballerini, Louise McClelland Jacobsen, James Berry, Anna-Maria Sullivan
Det Kongelige Kapel med koncertmester Yuval Herz/Emma Steele
Det Kongelige Operakor med korsyngemester Martin Magashima Toft
Dirigent: Robert Houssart
Iscenesættelse: MariameClément
Scenografi og kostumedesign: JuliaHansen
Lysdesign: BerndPurkrabek
Lysdesign ved genops.: AndrewMay
Varighed: 2 timer og 40 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 27. februar til 30. april 2026
