Mozarts opera ´Figaros Bryllup´ fra 1786 er kendt stof for de fleste operaelskere. Så man ved, man går ind til vidundersmuk musik og en på det nærmeste gakket kærlighedshandling, indtil alle knuder mirakuløst løses op, og bryllupsklokkerne kan ringe. Handlingen er dog ikke uden brod, for der uddeles hip til adelen og dens privilegier.
Overordnet er historien om Figaro og Susanna dog sjov, når forviklingerne står i kø. Både vil den fæle greve i lag med den kommende brud, ligesom Figaro også har pengeproblemer og er ved at ryge ind i et tvangsægteskab, fordi han ikke kan betale et lån tilbage. Godt det ikke lykkes, for kreditor viser sig at være hans biologiske mor.
Sjovt er det bestemt også i Opera Hedelands opsætning. Eilev Skinnarmo har skabt en kærlighedslabyrint til den runde scene. Det er en god ide at synliggøre handlingen på denne måde, og det er nemt for sangerne at gemme sig, når de skal udfolde de snedigt udtænkte intriger.
Orkesteret er som altid placeret under og bag scenen, så instrumenterne ikke bliver for udsat for vejret. Det fungerer fint, og det er dejligt at kunne se musikerne.
Lyden var god både med hensyn til musikken og sangerne, og Opera Hedelands nye tiltag, hvor librettoen kan læses lige over orkestret, er en klar forbedring fra tidligere år.
Kostumerne, også af Eilev Skinnarmo, er lidt et mysterium, og begrundelsen for at karaktererne skal ligne tegneseriefigurer er ikke oplagt. Blandt andet er Cherubino iført en paryk, så man tror, han er et af medlemmerne fra Cartoons. Ligeledes var det svært at finde meningen med en herre, der uafladeligt løb gennem labyrinten. Måske var det en ansat gartner, der var tilskuer til alle trakasserierne?
Det kan sangerne ikke gøre for, og de leverede alle en flot præstation. Simon Duus var en forvirret, men velsyngende Figaro, og Clara Cecilie Thomsen giver både ham og greven (Jonah Spungin) kamp til stregen.
Louise McClelland løb fortjent med aftenens største bifald med arien ´Dove sono i bei momenti´ – hvor er de lykkelige øjeblikke? Grevinden tænker på sin tabte lykke og længes tilbage til fortidens glæder i ægteskabet med Grev Almaviva. Ikke alene er arien smuk og melodisk. Louise McClelland fortolker den så smukt, at det er svært at holde tårerne tilbage. Her er der mere end almindelig spas og løjer på spil. Det er kærlighed, og hun er ved at briste ved tanken om, at den er væk. Det er skønt med sårbar inderlighed, hvor man ikke kan dække sig bag hverken kynisme eller komik. Louise McClelland har sin unge alder til trods allerede en imponerende karriere og har sunget flere store partier på Det Kongelige Teater. Kendt blev hun også i den brede befolkning, da hun medvirkede i DRs dokumentar ´Den Næste Diva´.
At opleve forestillingerne i Opera Hedeland er en totaloplevelse, man har med alle dem, der også har fundet vej. Før forestillingen kan man tilkøbe en delikat picnic-kurv eller spise sine medbragte lækkerier. Man følger med i, at mørket falder på, og ved premieren kunne man nyde en orange fuldmåne før et gigantisk fyrværkeri afsluttede premieren.
Alle har udsyn til scenen, men på de øverste rækker er det klogt at huske sin teaterkikkert, for der er langt ned til de medvirkende, ligesom man skal forberede sig på, at køligheden indfinder sig hen på aftenen.
,
Figaros Bryllup
Medvirkende: Simon Duus, Clara Cecilie Thomsen, Jonah Spungin, Louise McClelland, Sidsel Aja Eriksen, Andrea Pellegrini, Nicolai Elsberg, Christian Damsgaard-Madsen, Mikkel Frees Steensen
Instruktør: Freja Friberg Lyme
Dirigent: Nathanaël Iselin
Scenograf og kostumedesigner: Eilev Skinnarmo
Lysdesigner: Ilkka Häikiö
Librettooversættelse: Kamilla Pontoppidan Haderup
Lyddesign: Claus Pedersen
Orkester:Opera Hedeland Festivalorkester
Orkesterregissør: Jacob Dam Fredens
Varighed: 2 timer og 45 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 8., 15. og 16. august 2025
