Scenen er sat i de svenske skove i et luksushus med store glaspartier, hvorfra beboerne kan nyde den storslåede udsigt over de tågebelagte nåletræer. Huset ejes af den succesfulde ingeniør Ann Reinhart, der har solgt sit techfirma, der har tjent styrtende på forsvarsindustrien. Hun får besøg af journalisten Ida Marie Buhr, der efter det oplyste skal lave et interview med Ann Reinhart i forbindelse med, at denne udgiver sine erindringer.
Som forestillingen skrider frem, åbenbarer det sig, at kvinderne har været tætte veninder og gået i skole sammen, da de var børn. Af forskellige grunde er deres venskab gledet ud i sandet.
Over champagne og delikate lækkerier får publikum indblik i deres relation. De har begge noget at bebrejde den anden. Ida Marie Buhr pakker ikke sine holdninger ind, når det kommer til, hvad hun synes om, at Ann Reinhart har skaffet sig sin formue ved at bidrage til våbensalg. Ann Reinhart på sin side anfægter Ida Maries valg af en ung elsker, der skaffer hende særdeles mange følgere på sociale medier.
Sonja Oppenhagen er Ida Marie Buhr, og der er ikke så meget bullshit med hende. Hun står ved sin succes, og efter egen mening har hendes firma ikke bidraget med våben til de forkerte lande. (Om det er korrekt, må stå hen i det uvisse). Hun har meget forfriskende ikke meget til overs for kvindebevægelsen – hun ser ikke sig selv som et forbillede for kvinder. Hun ser sig selv som ingeniør, og hun vil i øvrigt have lov til at nyde sin velstand. Trods sin professionalisme i erhvervslivet er Ida Maria Buhr ikke kold. Hun er bevidst om sin barndom, der bestemt ikke var privilegeret. Faderen var rendt af med en ny model, og hendes mor var alene med hende og hendes søskende. Særlig hendes lillebror havde en stor plads i hendes hjerte. At han døde som 5-årig har efterladt en sorg, der ikke lader sig fjerne på trods af, at hun som 41-årig fik sit eget barn. Sonja Oppenhagen giver et fint portræt af en kvinde, der har klaret sig meget bedre end hendes odds. Alle nuancer – kolde som varme – skinner igennem.
Karin Heinemeier er sprunget ind i rollen som Ida Marie Buhr med kort varsel, da Birgitte Raaberg er blevet syg. Hun gør det glimrende, og hendes frustrationer og bortforklaringer i relationen til sin tidligere veninde kommer frem. Hun har ikke så mange bemærkninger til, at hendes barndom i modsætning til venindens har været en anelse mere privilegeret som enebarn i en middelklassefamilie. Der er en del på spil i hendes personlighed, for hendes frelste holdninger til mange ting, siver ud af sprækkerne – især når hun på Folkemødet på Bornholm gav den lidt rigeligt gas med at sige sin helt ærlige mening til Ida Marie Buhr, da hun havde fået en del for meget at drikke. Oplagt er det, at hun på den ene side mener at hun kender til problematiske ting om sin tidligere veninde, men at hun på den anden side er meget duperet over hende. Og så er der en del usagt, som ikke skal afsløres her, men om det virkelig er hendes avis, der har sendt hende på en journalistisk opgave, er muligvis tvivlsomt.
Samspillet mellem de to kvinder er fint, og det er flot, at Karin Heinemeier har kunnet springe ind med kort varsel. Men illusionen om, at Sonja Oppenhagen og Karin Heinemeier skulle have gået i skole sammen, fungerer ikke. Der er 30 år mellem de to, og det kan ikke skjules.
Forestillingen varer kun 70 minutter, og det er lidt uklart, hvad historien vil. Den er trods dramatiske højdepunkter en anelse kedelig. Der er flere løse ender, men alt skal heller ikke nødvendigvis kunne forklares. Forestillingen er produceret af Herning Ny Teater. Gæstespillet på Teater V i Valby spiller til den 2. november.
,
Glashuset
Instruktør: Katrine Wiedemann
Produktionsleder: Lars Jacob Pedersen
Dramatiker: Nanna P. Tüchsen
Dramaturg: Jesper Bergmann
Scenograf og kostumedesign: Katrine Wiedemann
Musikalsk koncept:Stephan Bomberg
Lysdesign/lystekniker: Lars Jacob Pedersen
Lyddesign: Rune Abel Aagaard
Medvirkende: Sonja Oppenhagen og Birgitte Raaberg/Karin Heinemeier
Instruktørassistent og forestillingsleder: Mathilde Olsen
Scenemester og bygger: Niels Sangill
Skrædder: Elsebeth Hede Jensen
Produceret af: Herning Ny Teater
Varighed: 1 time og 10 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 30.10. til 2.11.2025
