Onsdag d. 24. april løb verdens FORpremieren på Jack the Ripper – The Musical af stablen på Folketeatrets Store Turnescene. Musicalteatret står bag forestillingen, et amatørsammenhold på den danske teaterscene der har eksisteret siden 2005, og som hvert år opsætter musicals båret af teaterinteresserede med passion for sang, dans og skuespil.
Alderen spænder i årets store musical fra 18-55 år, med 48 medvirkende på scenen. Forestillingen og sangene er skrevet af og til Musicalteatret, og d. 25. april vil der derfor være tale om en reel verdenspremiere – hvilket forpremieren også bar præg af, da forestillingen ikke varhunderede procent velspillet, og synede af at være et førstegangsprojekt. Måske kan gruppen stadig nå at spille sig varme på forestillingen, men man skal se Jack the Ripper – The Musical, hvis man vil opleve det hjerteblod, amatørgruppen lægger i projektet.
Musicalen er inspireret af den virkelige historie om Jack the Ripper, morderen fra London, der slog prostituerede kvinder ihjel. Året er 1888. Vi placeres som publikum midt i Whitechapel, en del af London, hvor den grumme morder raserede. Scenografien står enkelt, men flot, hvor en gammeldags gadelygte, grøn belysning og røgeffekt signalerer at vi er i et hårdkogt slumkvarter, passende til slut 1800-tallet.
Når forestillingen går i gang, overtages scenen først af et stort ensemble til sangen London i forfald. Forestillingen starter godt ud, med en introsang der virkelig placerer os i den hårde samtid, som karaktererne befinder sig i. Whitechapel er beskidt og betændt, og mange af forestillingens kvinder tjener penge på at sælge sig selv. Den første sang bæres også af flot ensembledans, og solisten har en dejlig vokal, men derefter falder niveauet flere gange. Der er tale om et stort persongalleri, hvor forestillingen gerne vil igennem særligt de prostituerede hovedkarakteres baggrundshistorie. Det sænker dog flere gange forestillingens tempo, og gavner ikke det samlede narrativ: historien om hvordan særligt de prostituerede håndterer Jack the Ripper-situationen. Der er for mange bihistorier, og det ender også med at Jack the Ripper-karakteren bliver en biperson, der desværre også et par gange kommer på scenen i en slapstickagtig fremtræden, i form at et gemmelegskoncept, hvor han er på scenen med skuespillerne, uden de ser ham, mens publikum ved, hvor han er. Det frembringer desværre også lavmælt latter flere gange, hvilket ikke lader til at skulle have været meningen. Samtidigt er det ærgerligt at morderen får lov at fremstå i et sådant lys, da forestillingen faktisk op til flere gange har fat i et uhyggegreb, der fungerer, blandt andet ved brug af mørklægning, rød belysning og stroboskop – men den formår ikke at holde det gode uhyggeniveau oppe. Det store ensemble forstyrrer desværre også flere gange, da derumsterer på sådan vis, at det tager fokus fra dialogen, der udspiller sig.
Dog skal det nævnes, at der også er tale om enkelte pragtfulde præstationer. Her kan særligt nævnes Clara Frederikke Rose Lundberg, der spiller Lily, som blæste publikum bagover med storslået sang, og Malaika BerenthMosendane, der spiller Mary Jane Kelly, som også, med stærk stemme, tryllebandt publikum. Også enkelte danse stod flot ud. Momenter forestillingen blev løftet af.
Instruktør/manuskript/koreograf – Rasmus Mansachs
Instruktørassistent – Madeline Heltberg
Sange – Lars Rahbek Andresen, Rasmus Mansachs
Korleder/sanginstruktør – Jakob Blegvad Stenz
Jack the Ripper – The Musical spiller på Folketeatrets Store Turnescene i København d. 25. april-11. maj 2019. Forestillingen varer ca. 2. timer og 40 minutter inkl. pause og er uegnet for børn under 15 år. Billetter kan købes på Billetlugen.
