Heltebanden har trukket sig tilbage og med megen skepsis fra de bedagede helte har deres efterfølgere i form af Junglebanden taget over. På trods af stridigheder og interne konflikter tvinges de pludselig til at samarbejde, da Heltebandens ærkefjende koalabjørnen Igor i ledtog med hans håndlanger, krabben Surimi, ikke kun truer medlemmerne af Helte- og Junglebanden men også hele Junglens eksistens.
Det lyder som plottet til en rigtig god børnefilm – og det er lige hvad det er. Filmen er baseret på den populære franske børneserie om pingvinen Monrad, der er opvokset sammen med en tiger og derfor ser sig selv som en tiger, dog med det lille men, at han jævnligt er nødt til at forny hans striber, som er malet på.
I flere år har Monrad sammen med resten af Junglebanden sørget for ro og orden i Junglen, men pludselig udfordres de på alle sider, da de møder deres hidtil største udfordring. Sammen må de tænke hurtigt og gøre brug af alles helt særlige egenskaber – lige fra frøerne Bob og Kim til flagermusen Batricia, den store lettere udfordrede Mikkel, fisken Junior og den kloge og innovative spøgelsesabe Gilbert.
Om end plottet er set før, så hepper man med, når den noget brogede flok kæmper mod stærke og sleske kræfter. Hver enkel karakter er sød og skæv på samme tid og især de to frøer Kim og Bob og goriallen Mikkel, som på dansk får stemme af Simon Stenspil er ikke til at stå for. Filmen har de sædvanlige op- og nedture blandt andet med en helt, der ikke helt kan finde sig selv og tvivler på, at han er god nok, men som med hjælp fra sine venner alligevel finder ud af, at hver enkelt individ kan bidrage med noget unikt.
Budskabet er i filmen er i øjenhøjde, scenerne er skønne og de skæve karakter er uimodståelige. Holdet er godt sammensat og tager både børn og voksne med på et dejligt og underholdende eventyr. Filmen giver dig lyst til at tage børnene med i biografen, fordi både store og små mennesker underholdes.
Rigtig god tur i biografen.
Original titel: Les as De La Jungle
Instrutør: David Alaux
Land: Frankrig
Produktion: Angel Films
Danske stemmer: Christian Damsgaard, Jette Sophie Sievertsen, Peter Aude, Mathias Kenske, Tom Jensen, Kasper Leisner, Simon Stenspil Ann Hjort, Jesper Hagelskær Paasch