
Med ‘Præriens skrappe sangere’ leverer Figaros endnu en gang en veloplagt, musikalsk og humoristisk rejse, hvor publikum suges med på en eventyrlig rejse gennem både tid, sted og genrer. Forestillingen, der har manuskript og sangtekster af Lisbeth Kjærulff og Kristian Jensen, blander frygtløst Vesterhavets rå realisme med westernmytologi, østrigsk alpeidyl, italiensk mafiastemning med et strejf af Disney og mexicansk varme – og resultatet er både overraskende, charmerende og lattervækkende.
Rejsen starter i Harboøre, hvor den jordbundne vestjyske humor møder det vilde vestens revolverromantik. Derfra går turen videre til Mexico og Østrig, inden den slutter i Venedig – med et elegant, musikalsk nik til Lone Kellermanns ikoniske ‘Se Venedig og dø.’
Denne rute har tendens til at være hæsblæsende og fornemmelsen af både at være på roadtrip, tidsrejse og musikalsk rundtur truer med at få publikum til at tabe tråden undervejs.
Countrymusikkens ukronede dronning Dolly Parton bliver behandlet med kærlig respekt og veloplagte fortolkninger. Både ‘9 to 5’ og ‘Applejack’ får nyt liv, leveret med smittende energi og stærke vokalpræstationer. Og selvom Parton efterhånden har opnået den høje alder af 80 år, behøver vi ikke frygte for fremtiden, for der er allerede skabt tre kloner af hende.
Derudover er forestillingens besøg i Østrig en af de helt store perler. Takket være scenografiens brug af digital grafik kunne vi besøge TV-værten Lene Beiers hotel, hvilket blev anledning til at opfylde Lisbeth Kjærulffs ønske om at synge sange fra The Sound of Music. Det blev et højdepunkt, hvor Lisbeth Kjærulffs smukke stemme kom til fuld udtryk.
Scenografien, skabt af Figaros og Trine Dueholm, er bemærkelsesværdigt enkel: En stor digital skærm kombineret med velproduceret IT-grafik. Men enkeltheden er dens styrke. Billeder og animationer bruges til at transportere publikum fra Harboøres vindblæste kyst til Amerikas støvede ørken, Østrigs alper og Venedigs kanaler – og det virker.
Skærmen skaber dynamik og tempo, men giver samtidig plads til skuespillernes energi, timing og improvisation. Alt i alt et scenografisk greb, der understøtter forestillingen.
De medvirkende – Lisbeth Kjærulff, Karen-Marie Lillelund, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen – udstråler spilleglæde og rutine. Deres indbyrdes kemi gør, at selv de mest absurde skift i tid og sted føles naturlige og fornøjelige; men det er de udøvendes musikalitet, der uden tvivl er forestillingens stærkeste kort.
Ensemblet leverer sangene med en kombination af teknisk sikkerhed, varme og humor, der løfter hver eneste scene. Sangene er udført med et overskud, der smitter af på publikum, og flere øjeblikke får salen til både at grine og lytte andægtigt.
Netop denne musikalitet redder forestillingen, når dens kalejdoskopiske struktur truer med at løbe af sporet; og det er også den, der sikrer, at ‘Præriens skrappe sangere’ med rette kan høste fire stjerner.
‘Præriens skrappe sangere’ er god underholdning, og forestillingen formår at være sjov men har slagside til det platte. Det er ærgerligt, for Figaros har tidligere vist et andet format.
’Præriens skrappe sangere’ havde premiere i Musikhuset Esbjerg den 23. januar 2026 og spiller rundt om i landet til den 30. april 2026.
Manuskript og sangtekster: Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen
Musikalsk ledelse og arrangement: Allan Dahl Hansen
Kostumedesigner: Nathalie Meldgaard
Scenografi: Figaros og Trine Dueholm26
Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Karen-Marie Lillelund, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen





