Hvem vil ikke gerne være superhelt eller have superhelte evner? 14 årige Billy Batson har ikke haft det nemmeste liv, og er flyttet/flygtet fra flere plejefamilie i sin søgen efter sin mor, som han forsvandt fra, da han var helt lille. Da han kommer til en ny plejefamilie med flere børn, gør han ikke sit for at passe ind. Men pludselig en dag sker det utrolige. Shazam er det magiske trylleord, som får Billy til at blive superhelten Shazam, der skal kæmpe mod det onde og den onde Dr. Sivana.

En hel verden åbner sig for ham, og snart er 14 årlige Billy en voksen superhelt. Hvilke superhelte-færdigheder han har, skal han lige finde ud af sammen med plejebror Freddy, og det er ikke helt nemt at være i en voksen krop med en 14 åriges sind.  Billy kommer tættere og tættere på sin nye plejefamilie, der kommer til at spille en stor rolle i hans superhelteliv.

Shazam er en rigtig hyggelig familiefilm, perfekt film, for mormor eller morfar, hvis de ønsker at tage deres barnebarn med i biografen. Shazam er på ingen måde en uhyggelig film. Flere superhelte film har et større univers end denne film, der skal man ikke forvente et niveau som andre større superheltefilm. Shazam er også en ganske sjov film, uden at den bliver en komedie. Zachary Levi er perfekt i rollen som Shazam og magter at kombinere superhelte med et indre barnesind. Kulturtid. Dk giver Shazam! 4 stjerner fordi den er en rigtig god familiefilm, som børn fra 11 års alderen kan se.

Medvirkende:  Zachary Levi, Mark Strong, Djimon Hounsou, Asher Angel og Jack Dylan Grazer

Instruktør: David F. Sandberg

Manuskript: Henry Gayden

Producer: Peter Safran

Filmfotograf: Maxime Alexandre

Varighed: 131 minutter

Censur: fra 11 år