“Uvidenhed er din ammunition” er en af filmens vigtigste citater, lige efter: “Prøv ikke at forstå det, føl det”. Og her burde anmeldelsen faktisk slutte, for mere hverken behøver eller skal du vide for at se en film som Tenet.
Christopher Nolan har lavet en film, hvor man i den 2,5 times længde konstant sidder og binder ender sammen, kun for at få dem revet fra hinanden i næste øjeblik. Det kan lyde enormt frustrerende og træls, men det er lige omvendt. Nolans måde at skabe både forvirring og spænding balancerer konstant på et knivsæg, hvilket man kender så godt fra Inception, fungerer bare rigtig godt i Tenet.
Filmens hovedkarakter er spillet af John David Washington (kendt bl.a. fra BlacKkKlansmand) og forbliver navnløs gennem hele filmen. Han vinder hurtigt publikums hjerter, efter at redde en hel operasal fra at sprænge i luften. Kort efter aktionen, som desværre ender uheldigt for vores hovedkarakter, bliver han indblandet i en ny tilværelse hvor han kun bevæbnet med ét ord skal redde verdens fra en tredje verdenskrig: Tenet. Han spiller overfor Neil (Robert Pattinson), som virker ovenud sikker i rollen som hovedkarakterens tætteste allierede, og de to skal forhindre den smukke Kats (Elizabeth Debicki) onde mand, Andrei Sator (Kenneth Branagh), fra at sætte gang i kaosset.
Det er i den nye tilværelse, vores hovedperson træder ind i, at Nolan begynder på sit spil af mindfucks. Tid går nemlig nu ikke kun i én retning. Med de rette værktøjer, kan man færdes i en tid der går baglæns, og derfor også hoppe frem og tilbage i tid. Men de to tider er ikke nødvendigvis afhængige af hinanden og kan sagtens ramle ind i hinanden. Så når de gør det ved for eksempel ved et skud fra en pistol i fortiden, vil man ikke længere opleve kuglen forlade pistolen i fremtiden, men opleve kuglen bevæge sig tilbage på plads i pistolen fra en smadret væg eksempelvis. Inversion, kalder de det i filmen, og den slags skud skal man virkelig passe på. Ligesom man skal passe på, at møde sig selv, for så afslører man højest sandsynlig den plan man i fremtiden har i fortiden. Forvirret? Perfekt.
Men hvordan skal vores navnløse hovedperson så redde verden, tænker du nok, og fra hvad. Og det er heller ikke engang så ligetil. Dog er én ting sikkert, filmens bad guy har et personligt motiv ved at misbruge de nye fysiske love, og han vil ikke lade nogen som helst tage det fra ham. Og samtidig med at han mestrer at bruge fortiden i forbindelse med fremtiden og omvendt, ser det altså bare virkelig sort ud for vores hovedkarakter. Heldigvis har Nolan masser af tricks i ærmet, som helst ikke på nogen måde skal afsløres her. For husk nu: “Uvidenhed er din ammunition”.
Filmen er, næsten forudsigeligt, et mesterværk. Både den visuelle side og lydsiden er simpelthen bare for overdrevet. Hvert billede har en kraft i sig, som man ikke vil tage øjnene fra. Og så skader det heller ikke, at filmen hovedsagligt er skudt på en blandning mellem IMAX og 70mm af mesterfotografen Hoyte van Hoytema. Filmens score er lavet af Ludwig Göransson, som også i andre af Nolans film, er dybt fascinerende. Men skulle man alligevel skyde Nolan noget i skoen på filmen her, så skulle det måske være et væld af en anelse lange, tunge, informerende dialog scener, som med garanti er klippet til de aller korteste versioner, men alligevel kan føles lidt punkterede en gang i mellem.
Men altså, der er ikke noget at rafle om, man skal se den her film uden tvivl! Og gerne et par gange, så man forhåbentlig forstår den bedre og bedre. Men helst uden at læse anmeldelser eller se traileren inden!
Medvirkende:Instruktør: Christopher NolanSkuespillere: John David Washington, Robert Pattinson, Elizabeth Debicki, Kenneth Branagh
