På trods af en tvivlsom vejrudsigt, var festivalen “Vi Elsker!” i Rødovre udsolgt på 10. år i træk. Vejret skulle ikke hindre nogen for at deltage i den nostalgiske kærlighedsfest, og minsandten om energien ikke også fik vejret til at klare op.
Det er svært at sammenligne “Vi Elsker!” med resten af det danske festivallandskab, da der er en stærk sammenhæng mellem selve arrangementet og drivkraften bag stifter og arrangør Riffi Haddaoui. Efter en 2-årig overtagelse af Rekom group, der har fingrene med i stort set al fest i Skandinavien, blev konceptet taget tilbage af grundlæggerne. Her kan man altså tale om at være dedikeret til sit koncept. Riffi er selv konferencier med stort engagement, sjove anekdoter og konstante annonceringer omkring nye tiltag. Han giver masser af god energi i løbet af hele dagen og er oprigtigt begejstret omkring ALT ved arrangementet.
Området består af én scene med barer og borde omkring sig, og et par 100 meter væk er der toiletfaciliteter og madområder. Infrastrukturen er upåklagelig – toiletter er rene og køer er intet problem. Alle barerne ruller også problemfrit, og der er masser af pladser til at kunne sidde ned og nyde sin mad.
Publikum er demografisk meget spredt – nogle virker til ikke at have fået faxen om, at 90’erne er overstået, andre er åbenlyst nostalgiske efter en svunden tid, og flere var ikke engang født i det tidligere årtusinde. Nogle kunne også mistænkes for at ville have en festivaloplevelse tæt på København, hvor musikken er irrelevant, så længe det skaber en god fest.
Musikken kørte non stop på den store scene. Lineuppet var tæt pakket, hvor nogle kunstnere havde mindre end en halv time på scenen. Det fungerede egentlig helt fint, da nogle af kunstnerne egentlig ikke havde brug for mere tid til at spille alle deres store hits. Som pause mellem de forskellige acts, var der alt fra DJ’s, publikumskaraoke og et fodboldhold på scenen. Man får derfor klart værdi for pengene på sin billet, men det er også intenst, at der er konstant gang i den.
Der var meget fredeligt hele dagen, Riffi opfordrede også til at kramme eventuelle ballademagere, men det virkede ikke nødvendigt. Ordensmagten var også talstærkt til stede og skabte tryghed og god stemning, mens de hyppigt stillede op til fotografi.
Musikalsk var det selvfølgelig en 90’er fiesta uden lige. Med en åbning fra Peter André kan dagsordenen næsten ikke blive skåret mere i granit. Det var alt fra internationale supernavne til danske favoritter.
E-type kørte lige så stærkt, som den bil kunstnernavnet er taget fra.
Christian Brøns og Blå Øjne lænede sig fint ind i hinandens katalog, og de var placeret et fint sted på dagen i forhold til akustiske småfællessang.
Cut’N’Move leverede nok dagens bedste performance. Zindy Laursen har gigantisk stageappeal, hvilket er godt klaret, da de teknisk set er tilbage fra slut 80’erne.
Rednex gav et vanvittigt cowboyshow, hvor det hele naturligvis var bygget rundt om forventning om at høre Cotton Eye Joe. Spoiler: publikum virkede til at have hørt sangen før.
Riffi var fuld af stolthed over at have Mel C på scenen med band. Hun gav en stor vokalperformance af både egne sange, og flere af de bedste Spice Girls sange. Et værdigt hovednavn og en god oplevelse.
Vengaboys hører åbenlyst hjemme på “Vi Elsker!” scenen, men det var ikke et overvældende show desværre.
Herfra begyndte tingene at tage et skift, hvor Alice DJ lavede en “Better off alone” overgang til et lidt hårdere setup med Italo Brothers, Paul Oakenfeld og DJ Aligator.
“Vi Elsker!” er en anbefalelsesværdig festivaloplevelse, hvor man virkelig får meget for penge, og publikums tegneserieagtige fremføring giver næsten samme stemning som en slags udklædningsfest. Det er en sjov form for subkultur, der næsten eksisterer på pladsen i det helt indforståede 90’er univers. Der er flere lignende arrangementer i løbet af sommeren.
