Der findes festivaler, hvor musikken er hovedattraktionen. Og så findes der Grøn, hvor musikken blot er én del af en langt større fortælling om fællesskab, frivillighed og dansk sommer. Da Grøn lagde vejen forbi Kolding som andet stop på årets turné, var det endnu en påmindelse om, hvorfor festivalen gennem mere end fire årtier har været en institution i dansk kulturliv.
Fra de første toner til de sidste fællessange emmede pladsen af sommer, smil og forventning. Familier, vennegrupper og festivalveteraner stod side om side, mens tusindvis af gæster gjorde, hvad Grøn altid har været bedst til: at samle danskerne om musik og et godt formål.
Årets program viste den bredde, som Grøn mestrer bedre end nogen anden dansk endagsfestival. Mumle åbnede dagen med ungdommelig energi og en charmerende umiddelbarhed, der hurtigt fik publikum med. Annika fortsatte den stærke start med moderne pop og en overbevisende vokal, mens Andreas Odbjerg leverede præcis den varme og folkelige charme, der har gjort ham til en af landets mest elskede livekunstnere.
Sivas bragte en tungere lyd og et køligt scenenærvær, hvor publikum kvitterede med hænderne i vejret gennem hele sættet. Malte Ebert viste endnu engang, at han mestrer balancen mellem humor, pop og fællessang, og HUGORM gav festivalen et tiltrængt skud rå rockenergi med Simon Kvamm i front. Der var kontraster, variation og kvalitet hele vejen gennem programmet.
Men to navne løftede sig markant over resten.
Tessa leverede dagens mest eksplosive koncert. Hun indtog scenen med en autoritet, der fik pladsen til at koge over, og hendes kombination af rå attitude, teknisk overskud og nærvær gjorde optrædenen til et højdepunkt. Tessa har for længst bevist, at hun er mere end et rapfænomen; hun er en af Danmarks mest komplette liveperformere. Hendes koncert var intens, kompromisløs og samtidig fyldt med en smittende glæde ved at stå på scenen med både trofaste Sjakalinas og helt almindelige Grøn-gængere som opbakning.
Hvor Tessa stod for festivalens rå kraft, blev Lukas Graham dagens følelsesmæssige klimaks. Lukas Forchhammer besidder en sjælden evne til at få en festivalplads med tusindvis af mennesker til at føles intim. De store hits blev sunget tilbage med en kraft, der sendte kuldegysninger gennem publikum, mens bandet leverede en musikalsk sikkerhed, som kun kommer af mange års erfaring. Det var en koncert med både fest, eftertænksomhed og varme – og et perfekt punktum på en lang festivaldag.
Grøn er dog meget mere end kunstnerne på plakaten.
Festivalens bankende hjerte er de mange hundrede frivillige, der år efter år får maskineriet til at fungere. Uanset om de står i barerne, ved indgangene, bag scenerne eller hjælper publikum rundt på pladsen, mødes gæsterne med smil, overskud og en entusiasme, som smitter af på hele oplevelsen. Den særlige Grøn-stemning opstår ikke alene på scenen; den skabes af menneskerne omkring den. Det er svært at finde en anden dansk festival, hvor frivilligheden fylder så meget i oplevelsen.
Der hviler samtidig et strejf af vemod over årets turné. Jakob Haugaard er i gang med sin sidste sæson som konferencier efter næsten 40 år som Grøn-festivalens faste samlingspunkt. Hans skæve humor, lune kommentarer og evne til at få publikum til at føle sig hjemme har været en lige så fast del af Grøn som de grønne telte og den karakteristiske scene. I Kolding blev han mødt med varme grin og store klapsalver – en hyldest til en mand, der gennem generationer har været festivalens ansigt udadtil.
Det er netop denne blanding af tradition og fornyelse, der gør Grøn unik. De unge kunstnere står side om side med etablerede navne, frivillige arbejder skulder ved skulder med professionelle, og publikum spænder fra børn på skuldrene af deres forældre til gæster, der har været med siden de første Grøn-koncerter.
Kolding blev derfor ikke blot endnu et stop på turnéen. Byen blev rammen om en festival, der endnu engang viste, at Grøn er meget mere end en række koncerter. Det er en fejring af fællesskabet, af dansk musik og af den frivillighed, som Muskelsvindfonden har bygget hele festivalen op omkring.
Når årets Grøn engang skal gøres op, vil Kolding stå tilbage som en af de dage, hvor alt gik op i en højere enhed: Solen, stemningen, publikum og et stærkt musikprogram. Og blandt mange gode koncerter vil især to blive husket: Tessa, der leverede festivalens mest eksplosive optræden, og Lukas Graham, der leverede dens største musikalske øjeblik.
Grøn lever i bedste velgående, og selv om Jakob Haugaard snart tager afsked med scenen, lever den særlige Grøn-ånd videre.
