Hvis du vil give dig selv en sansemæssig og musikalsk oplevelse af de helt store, skal du gå ind og se ”Jesus Christ Superstar” på Royal Arena. Royal Arena er en meget stor sal med plads til ca 3000 + teatergængere. Og det kræver rigtig meget af både sangernes stemmer og Danmarks underholdningsorkester at fylde denne kæmpe store sal ud.

Christoffer Brodersen er Jesus, Ricardo Afonso er Judas og Fallulah er Maria Magdalene. Dertil skal nævnes Bjørn Fjæstad som Pilatus og Cavin Cornwall som Caiaphas. Alle kan synge. Fallulah synger smukt, men Christoffer Brodersen og Ricardo Afonso synger helt vidunderligt og guddommeligt, og de imponerer igen og igen med deres fantastiske stemmer. Cavin Cornwalls dybe bas-stemme er fænomenal og Bjørn Fjæstads rockede a la Joe Cocker stemme brager også igennem på den lækreste lidt hæse måde, så englene må synge.

Musikken af Andrew Lloyd Webber kommer rigtig til sin ret, og musikalsk går aftenen op i en højere enhed. Danmarks Underholdningsorkester, koret og sangerne brager i den grad igennem, så man selv på tribunens række 22 bliver blæst væk. Det er som at være til en rockkoncert af de meget meget bedre.

Danmarks underholdningsorkester fylder stort set hele scenen. Og som teatergænger nyder man inderligt dette fremragende orkester. Kombinationen mellem orkesteret og de guddommelige sangere er simpelthen en oplevelse til 6 stjerner. Det er simpelthen en nydelse af de helt exceptionelle.

Der er ingen tvivl om at sangmæssigt kan alle sangerne synge, og de gør det aldeles fremragende endda. Men og der er desværre et aber dabei, der gør at denne helt guddommelige forestilling ikke får 6 stjerner. Det er simpelthen ikke særlig nemt at høre hvad de tre hovedrolleindehavere synger, de artikulerer måske ikke nok.

Dette gør, at selve fortællingen og historien simpelthen til tider går bort, for man kan ikke rigtig høre hvad der synges. I stedet bliver det til lidt af en gættekonkurrence, hvor man prøver at sætte historien, som de fleste kender og ens yndlingssange samme med de guddommelige stemmer.

Martin Brygmann har i rollen som Herodes, en enkelt rolle i 2.akt med King Herod´s song. Og der kan man virkelig se skuespilleren i ham folde sig ud. Han får med sin ageren, sangstemme og artikulering virkelig skabt et meget vellykket rum på scenen, der får salen til at klappe inderligt i begejstring, og man kan faktisk høre, hvad han synger.  

Royal Arenas højtalere er der umiddelbart ingenting galt med. De virker fremragende. Salen er nok bare alt for stor til at man rigtig kan høre, hvad der bliver sunget. Det lyder lidt utraditionelt, men selvom man ikke kan forstå, er Jesus Christ Superstar i den grad anbefalelsesværdig. Royal Arena danner bare desværre ikke de helt perfekte rammer for rock musicalen Jesus Christ Superstar.

Et andet lille men er scenografien, som stort set ikke er eksisterende. Orkestret fylder på dejligste vis hele scenen. Og dernæst er der en lang sort catwalk, hvorpå selve forestillingen foregår. Jesus er klædt i hvidt, Judas er klædt i sort og Maria Magdalene i en lang hvid/gul kjole. Koret er iklædt sort, og det er resten af sangere også. Det er ligesom det. Der er ingen scenografiske virkemidler som sådan udover et lysdesign, som fungerer. Hvis man forventer en musical opsætning med pompøse kostumer og en fantastisk scenografi, så bliver denne forventning ikke indfriet. Men enkeltheden i aftenens scenografi kan også være smuk i sig selv.

Publikum er i hvert fald med denne premiereaften og sørger også for at levere stemning og velfortjente klapsalver under og stående bifald efter forestillingen.

Premiere: 10. september 2021

Medvirkende: Christoffer Brodersen, Ricardo Afonso, Fallulah, Martin Brygmann, Bjørn Fjæstad, Cavin Cornwall med flere.

Musik: Andrew Lloyd Webber og Danmarks Underholdningsorkester

Tekst: Time Rice